Flere små og store virksomheder er presset af coronavirus-pandemien og de foranstaltninger, der lige nu bliver taget rundt omkring i verdenssamfundet, og det gælder også i Polen, hvor fodbolden lige som i Danmark ligger stille.
Slemt er den nuværende sundhedskrise især for polske Arka Gdynia.
For selv om krisen globalt set er midlertidig, begynder den allerede at sætte sine spor i den polske klub, hvor danske Frederik Helstrup Jensen spiller og er holdkammerat med tidligere Superliga-spiller Davit Skhirtladze.
Læs også:Dansk midtbanemand rykker fra Polen til Grækenland
Klubben var allerede inden krisen truet på økonomien efter en periode med overforbrug, skriver flere polske medier, blandt andre Przeglad Sportowy.
I januar stoppede byen Gdynia så med at støtte klubben med et millionbeløb, fordi der var utilfredshed med, hvordan en forholdsvis ny ejerkreds har ageret.
Siden har den ejerkreds forsøgt at forhandle og sælge sine aktier til rigmanden Roman Walder, men situationen har gjort, at folk, der er og har været interesseret i at investere i klubben, lige nu har trukket følerne til sig, fordi det er en usikker tid, og fordi klubben har gæld.
Læs også:Dansk forsvarer kender Niels Frederiksen og Lechia Gdansk: Det er 50-50
Samtidig er polsk fodbold i samme båd som dansk. Ligaerne er suspenderet, og der er derfor ingen penge, der kommer ind i klubben. Hvilket også er med til at holde rigmænd fra at investere i klubben.
Det gør, ifølge Przeglad Sportowy, at det er usandsynligt, at man kan afsætte klubben. I stedet styrer klubben mod en konkurs.
Læs også:Tidligere OB’er skifter til polsk klub
Læs også:Sørloth efter Europa League-exit: Nu vil jeg vinde Superligaen
Læs også:FCM til skæbnekamp uden Onuachu, van der Vaart og karantæne-duo