Endnu en kæmpe skuffelse: Real Madrid ude af Copa del Rey
Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images
Generelle

Endnu en kæmpe skuffelse: Real Madrid ude af Copa del Rey

Real Madrids dårlige sæson bliver værre og værre. Onsdag aften røg de ud af Copa del Rey efter et højst overraskende nederlag til Leganés

Ondt er blevet værre for Real Madrid, der har en af de værste sæsoner i mange år. De ligger kun nummer fire i La Liga, og her til aften blev de også slået ud af den spanske pokalturnering, da de hjemme på Santiago Bernabéu tabte med 2-1 til Leganés, der ligger i den nederste halvdel af tabellen i La Liga. Real Madrid havde ellers en sejr på 1-0 at tage med fra det første opgør, og stillede op til denne kamp med flere reserver. Træner Zinedine Zidane havde dog givet plads til spillere som Karim Benzema, Isco og anfører Sergio Ramos i startopstillingen.

Det gik første gang galt efter 31 minutter, da Leganés Javier Eraso bragte udeholdet foran efter et flot skud, der var udenfor rækkevidden af Kiko Casilla i Real Madrid-buret. Den stilling holdt helt til pausen, og ville sende kampen i forlænget spilletid hvis det også blev slutresultatet. Sådan skulle det dog ikke gå.

To minutter inde i anden halvleg bragte Karim Benzema nemlig balance i regskabet, da han udlignede med et flot chip over Leganés-keeper Nereo Champagne, der stormede ud mod franskmanden, da han kom alene mod mål fra kanten af feltet. 

Dette resultat ville sende Real Madrid videre, men stillingen skulle vise sig at holde kortvarigt. Efter 55 minutter bragte Leganés sig nemlig endnu engang foran, da den første målscore Javier Eraso sendte et hjørnespark ind i panden på Gabriel, der får stanget bolden i mål.

Real Madrid pressede voldsomt på i den resterende del af kampen, men det var først i løbet af de sidste ti minutter, at chancerne begyndte at komme. Først Karim Benzema, siden Bayo Mayoral og til sidst anfører Sergio Ramos havde gode scoringsmuligheder, men ingen af dem fik bolden over stregen. 

Derfor blev det de undertippede gæster fra Leganés, der kunne hæve armene i triumf ved dommerens slutfløjt, mens Real Madrid-spillerne endnu engang måtte forlade banen med et skuffende resultat. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.