Man mister nærmest pusten, når man konstaterer, at intet mindre end 14(!!) spillere har forladt klubben. Heriblandt prominente navne som Enggård, Carlgren, Kallesøe, Egho samt lejespillerne Coulibaly og Fuseini.
Der er skrevet nok om "Golden Boy", Mads Enggård, men det er bare en enormt god case for Randers FC, både set i forhold til klubbens talentarbejde, den sportslige udvikling og transferstrategien – PUNKTUM!
At klubben stod fast på ikke at ville forlænge Carlgrens kontrakt med mere end et år, virker i min optik også meget fornuftigt. De øvrige afgange giver sportsligt set også god mening. Kallesøe ønskede ikke længere at være en del af Randers FC, og Eghos niveau har været aftagende i en lang periode.
Der er til gengæld hentet otte nye spillere til udefra. Desuden er Mike Themsen og Benjamin Clemmensen blevet fast indlemmet på førsteholdet fra ungdomsholdene (Clemmensen er dog allerede fortid i klubben) Så i alt ni nye spillere i førsteholdstruppen.
Flere elementer har været ret tydelige denne sommer.
Det står lysende klart, at strategien i forhold til at ændre på det spillemæssige udtryk har påvirket de indkøb, der er lavet. At Randers FC ønsker et mere sprudlende og offensivt udtryk, og derved give gunstige muligheder for, at offensive spillere med X-faktor kan præstere godt (og sælges med stor fortjeneste), kan der næppe herske tvivl om.
Der er købt (og solgt) spillere for summer, der normalt ikke er standarden for Randers FC's økonomiske formåen. Samtidig har assistenttræner, Fatah Abdirahman, og de muligheder, hans netværk giver, også sat et solidt aftryk på hvilke indkøb, der er lavet i dette vindue.
Ud fra mine bedste overbevisninger er dette intet mindre end et historisk transfervindue i Randers FC's levetid.
Henrik KraghRanders FC-fan
Ind er kommet den solide australske landsholdsmålmand Paul Izzo, og Nikolas Dyhr med SL-erfaring fra sin tid i FCM er hentet hjem fra USA for at løse udfordringen på venstre back. Til offensiven er der hentet spændende og letbenede typer, som Norman Campbell, Abdul Hakim Sulemana, Mohamed Touré og den stærke, bevægelige angriber Florian Danho.
Her har Danho, på trods af sit tåbelige røde kort mod FCK, allerede sat et fornuftigt aftryk på holdet. Danho minder mig på en måde, om RFC-legenden Djiby Fall – og det er jo ikke et helt tosset udgangspunkt!
Randers FC har sidst i transfervinduet kløgtigt valgt at supplere disse kreative spillere med de to pålidelige, rutinerede og tidligere store profiler på Randers FC-midtbanen Mathias Greve og André Rømer. Begge spillere har et solidt kendskab til klubben, stor rutine, højt Superliganiveau og er i stand til at tage ansvar på/udenfor banen og derved påvirke strukturen på et Randers FC hold med mange nye offensive spillere.
Den slutspurt fortjener ganske enkelt et kæmpe bifald!
Foto: Alamy
Skal jeg finde hullerne i osten, må det være netop det faktum, at der har været så stor udskiftning i truppen. Det har, ikke overraskende, påvirket organisationen på holdet i store dele af de afviklede SL-kampe. Særligt set i forhold til presspil og defensiv positionering. Jeg tænker ikke. Oliver Olsen føler, at der har været meget assistance i de defensive dueller. Her har Campbell simpelthen været for udisciplineret/uskolet i de defensive løb.
Campbell og Touré er efter min mening også de spillere, der stadig har mest at bevise i forhold til, om de har niveauet SL og en startplads på et stærkt RFC-hold.
Der skal arbejdes benhårdt på træningsbanen for at opøve automatismerne og forståelsen for den taktiske gameplan. På den måde bliver bundniveauet hævet og risikoen for unødvendigt at smide point mindskes!
Konklusionen på dette er:
Jeg er kæmpestor fan af, at der arbejdes ud fra en overordnet strategi, og at transferaktiviteten afspejler netop den strategiske retning, der er valgt!
Thumbs up til den sportslige ledelse i Randers FC for en veleksekveret strategi i et hektisk transfervindue.
Ud fra mine bedste overbevisninger er dette intet mindre end et historisk transfervindue i Randers FC's levetid.
