Ja ja, jeg ved det, alle i fans eller løst fodboldinteresserede i Viborg, Randers, Herning, Aalborg og resten af Jylland og Danmark.
Send gif'er til mig på Twitter med Champions League-hymnen, skaf Lionel Messis kontaktoplysninger til Stig Inge Bjørnebye og vis os skitserne til et nyt stadion ude i Marselisborgskovene, der rammer mellem Camp Nou og Kim Jong-Uns paradestadion i Pyongyang i kapacitet.
Når man taber 0-1 på Brøndby Stadion til et hjemmehold, der vel uanset søndagens resultat har vist sig at være medaljeslutspillets svageste, i hvert fald hvis disciplinen er at være en sammentømret enhed med et klart taktisk koncept og ikke en halvvåd teenagedrøm fra Football Manager, bør man som århusianer ikke begynde at fable om metal.
Men det er, hvad jeg gør, fuldt bevidst om risikoen for hybris, når det gælder et hold, der for 11 måneder siden kun var et par spillerunder fra at rykke ned i 1. Division.
AGF sad på søndagens kamp på Brøndby Stadion. Kilde: Superliga.dk
Det bliver tæt.
Viborg FF er på 40 point, AGF har 39, Randers er på 36 før aftenens kamp mod FC Nordsjælland, Brøndby IF har 33 men er i min bog også klar outsider, med mindre noget klikker for de gulblusede her og nu, efter de blev spillet ud af banen i 2. halvleg mod AGF.
AGF har efterladt point på banen i de første tre runder, hvor man burde have vundet over Randers (1-1) og i det mindste have fået ét point mod Brøndby, men langt om længe er chanceskabelsen ved at være der på Uwe Röslers hold.
Kalkulen er egentlig meget simpel: Bliver AGF ved med at skabe chancer, som man har gjort hidtil, er der gode chancer for at drille FC København og FC Nordsjælland, som man hver møde to gange i de næste fem runder med en Viborg-kamp i midten. Og så skal man naturligvis feje gulv med Randers og Brøndby i de to sidste spillerunder.
Det er noget møg, at man står med fire point fra de tre første kampe i stedet for syv eller ni, men jeg tror altså ikke, de to guldkandidater slipper helskindet fra deres to møder med århusianerne, når hverken FC København eller FC Nordsjælland spiller lige så overbevisende, som de har gjort tidligere på sæsonen.
Stærkt hold
Forvandlingen er bemærkelsesværdig.
Seks ligamål scorede Patrick Mortensen i sidste sæson, hvor forventningen var, at han i sommeren 2022 ville skifte til udlandet. Nu er han Superliga-topscorer med 13 mål i de første 25 runder.
Syv af 11 startere mod Brøndby var også med AGF sidste forår, hvor Superligaen kun skulle have været et par runder længere (tænk 14-holds Superliga), for at man var rykket ned i 1. Division.
Uwe Rösler har fundet nøglen til at gøre Gift Links til en effektiv Superliga-spiller, Tobias Mølgaard viser, at der var så meget mere end overlevelseskamp i ham, svenskerne Felix Beijmo og Kevin Yakob illustrerer, at det stadig kan give mening for ambitiøse Superliga-klubber at plukke de bedste spillere i resten af Skandinavien, før de ryger længere sydpå i Europa.
Patrick Mortensen burde have scoret i hvert fald ét mål i Brøndby men er blevet genfødt på flotteste vis i denne sæson og ligner en kommende Superliga-topscorer, og i målet viser Jesper Hansen sig igen frem som en af Superligaens bedste målmænd.
Yann Aurel Bisseck bliver solgt til sommer, selvom de seneste kampe bestemt ikke har været hans bedste, og så venter der sportschef Stig Inge Bjørnebye en interessant forhandling med Dinamo Kijev om Mikkel Duelund, der formelt har kontrakt med ukrainerne i næste sæson grundet en særlig FIFA-sanktioneret forlængelse, men som tydeligvis gerne vil spille i Århus.
Det her hold skal ud at jagte bronzen, selvom de fire point i de første tre runder er lidt en bét, og med fare for at må gå med Champions League-hymnen som ufrivillig ringetone, begynder det her hold i sportslig styrke at minde om det, der en overgang gjorde sig til i guldkampen i coronaåret 2020.
