Lederen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag den 18. februar
Min chefredaktør Troels Bager Thøgersen – som nyder en overordentlig velfortjent ferie i denne uge – bruger ofte sin lederplads på alvorlige, vigtige emner. Han ved mere end nogen anden, jeg kender, om fodboldens skyggesider: Qatar og andre staters sportsvaskning, FIFA og UEFA's armlægning, grådige klubejere og agenter, lyssky transfers og meget andet, og han fortæller ofte jer læsere om det på denne lederplads. Det er godt. Det er sager, som alle os fodboldfans bør være vidende om og opmærksomme på. Men i dag vil jeg altså tillade mig at holde budskabet lidt mere simpelt og let:
Tag til fodbold.
Kan I dufte det? Kan i mærke det i luften? Det er blevet forår. Ja ja, jeg ved godt, at varmegraderne er et stykke fra to cifre, og at der endda varsles storm i weekenden, men forår er det altså. For Superligaen begynder nu, og det er en lige så stærk markør som viben og bøgen. Den springer bare ud en anelse tidligere. Jeg følger lige så intenst med i transfervinduets historier som enhver anden, og jeg nyder at trække i de lange underbukser og stå på sidelinjen til en træningskamp, men det er og bliver sekundært i forhold til det, som det hele handler om: kampene i Superligaen, kampen om det danske mesterskab.
Jeg skal til fodbold i weekenden, og det synes jeg også, at I skal. Det her er ikke bøn eller et opråb på vegne af dansk fodbold. Det er ikke en mission for at forbedre Superligaen som produkt ved at fylde tribunerne med glade fans og farver, så sponsorer og tv-producenter bliver glade og tilfredse. Det er kun en sideeffekt.
Jeg siger det for jeres egen skyld. Jeg siger det, fordi jeg tror, at I får nogle oplevelser.
Livefodbold er noget af det bedste, jeg ved. Jeg kommer helt automatisk til at smile, når jeg nærmer et stadion. Tænk, når man går gennem porten, går man en helt ny kamp i møde. En, som ingen nogensinde har set før, og som man ikke på forhånd kender resultatet af. Alene den uforudsigelighed lokker. Og så er der glæden ved de smukke detaljer på banen, ved de pudsige hændelser, som er en del af ethvert stadionbesøg, og ved fællesskabet. Både det med ens venner og familie, hvis man har dem med, og med den samlede masse af fodboldfans.
Og det er altså noget specielt med en forårspremiere. Når det hele begynder igen efter en lang og mørk vinter. Når vi langt om længe skal se alle nyindkøbene, som vi skrev og læste uendeligt mange artikellinjer om i januar-transfervinduet. Når vi begynder på det afgørende stræk frem mod afgørelsen af mesterskab, medaljer, europæiske pladser, pokalturneringen og nedrykningen.
Når jeg tænker efter, har jeg mange minder netop fra forårspremieren i Superligaen. Jeg var der, da foråret 2002 åbnede med en kamp på Lyngby Stadion mellem Lyngbys amatører og Vejle Boldklub, og hjemmeholdet chokerede alt og alle med en scoring efter ét minut. I 2013 kæmpede Brøndby for at undgå nedrykning, og så gik der sølle otte minutter af premieren mod Randers, før Martin Albrechtsen havde fået et rødt kort. Gæsterne vandt 2-0 – for hjemmeholdets fans var det mismodets dag, for mig var det et bevis på Superligaens stærke følelser og historier.
Året efter var det SønderjyskE, som var i alvorlige problemer, men sønderjyderne åbnede med 4-0 i Slagelse mod FC Vestsjælland, og jeg så med mine egne øjne, da en ny Superliga-stjerne antændtes for at stråle over Danmark for en stund. Rubin Okotie scorede to gange og reddede den sæson SønderjyskE fra at rykke ned. De kunne godt bruge ham nu.
Og hvad med FC København-OB i februar 2019? Robert Skov havde lukket efteråret med en forbløffende målform, og da FCK lige før halvlegsfløjtet fik frispark på en farlig position, kiggede vi alle på hinanden i Parken og spekulerede på, om han kunne fortsætte på den side af nytår. Det kunne han. Frisparket gik i mål, Skov sluttede dagen med et hattrick, og FCK vandt 6-1. Det var et varsel. Robert Skov blev topscorer med historiske 29 mål, FC København tog sit seneste danske mesterskab.
Den slags oplevelser ligger bare og venter. Jeg ved ikke, om den største kommer i Haderslev, Herning, Silkeborg, Farum, København eller Randers. Det ved ingen. Det er det, der er attraktionen.
Tag ud, og find ud af det.
