Tvillingerne fra Vestegnen

Den 16. oktober fik Jonas sin debut 13 runder inde i sæsonen 05/06, da han fik de sidste fem minutter mod Horsens i en 0-0 traver, og siden da er de to brødre kommet tættere og tættere på holdet.

Hvilken betydning har Morten Wieghorst haft for jer?
Simon: ”Jeg slog igennem og blev fast mand hos Johnny [Petersen]. Det var det halve år, hvor Morten lige var ankommet som assistenttræner. Der spillede jeg fast i 14 ud af 15 kampe. Det er ikke ham, der decideret har været skyld i mit gennembrud, men jeg er rigtig glad for at spille under ham. Han er god til at tage fat i én og fortælle, hvad man gør godt, og hvad man gør dårligt.”

Jonas: ”Jeg føler, at Morten har givet mig lidt mere. Jeg nåede at få en del kampe under Johnny, men jeg slog igennem under Morten. Jeg synes, han har vist mig en tillid, som har gjort, at jeg har udviklet mig som spiller.”

Da der mangler fem minutter af FC Nordsjællands sidste træning på en træningstur i Tyrkiet, tager Jonas i forbindelse med et intervalspil et langt træk forbi Michael Ribers. I det han sætter sit højre ben foran Ribers og drejer det ind ad, kan han mærket et lille smæld i knæet. Han ruller rundt på græsset dog uden de store vokale anstrengelser. Men han kan mærke, der er noget galt. Ved hjemkomsten til Danmark fortæller lægen ham på skadestuen - ligesom i Simons tilfælde - at det er ledbåndet, den er gal med. Scanningen nogle dage senere viser dog, at det forreste korsbånd er ødelagt. Jonas tilbringer næsten hele 2007 i træningsrummet med genoptræning sammen med sin bror og Jukka Santala.  

Hellere Sverige i nogle år end Danmark hele livet
Drengene slår gang på gang fast, at de ikke behøver at gøre al ting sammen. Selv om de bor sammen i en lejlighed på Frederiksberg, under de hinanden al det held og godhed, der skal til for at komme videre med fodboldkarrieren.

Simons ønskeligaer er England og Spanien, mens Jonas er åben for det meste.

Jonas: ”En ting er at komme til en god liga, men det er også det der med at møde en ny kultur. For selv om det skulle være den største fiasko, og man ikke får så meget spilletid, så skulle du være et svin, hvis du ikke lærer noget af det.”

Simon: ”Man skal være åben over for alt. Chancen for at opleve et helt nyt land ville være helt fantastisk.”
Jonas: ”Om det bare bliver Sverige. Selvfølgelig ville det ikke være det mest...”

Simon: ”Ophidsende.”

Jonas: ”Jeg ville hellere have nogle år i Sverige, end jeg ville have hele min karriere i Danmark. Bare ud og prøve noget nyt.”

Har det været en fordel for jer, at I har udviklet jer lidt sent?
Jonas: ”Simon og jeg er meget stille og rolige og ydmyge over for det, vi allerede har opnået og tager allerede tingene som oplevelser. Vi tager det ikke som et nederlag, at vi har været skadet i lang tid eller ikke har været på U-landsholdet. Vi tager de ting, som vi har oplevet nu som oplevelser og ikke noget, som vi allerede burde have nået. Det er selvfølgelig noget, som vi haft drømme og ambitioner om, men det er virkelig nogle ting, vi er glade for, og selv om vi blev skadet i morgen, så har vi stadig de her oplevelser.

Simon: ”Og vi har stadig noget at fortælle sine børnebørn. Vi brænder helt sikkert efter at prøve mere, men vi er også glad for det, vi allerede har opnået. Jeg tror, at det er problemet for nogle unge, som har høje forventninger fra forældre, trænere og pressen. De sætter deres forventninger for højt. For det skridt fra ungdomsspiller til senior er kæmpestort, og så er det lige meget, hvor god du er. Det er virkelig svært at slå igennem, for det er nogle helt andre faktorer, der spiller ind. Det tager folk nogle gange lidt for let på. Selvfølgelig er der mange talenter, men man må også cut ‘em some slack, som man siger. De skal lige have luft, og man skal ikke gøre fodbold byrde for dem.”