Spilforslag til Superligaen: Party i provinsen
Foto: Jan Christensen / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Party i provinsen

Mere end 10.000 billetter er solgt til OB-AGF i en runde, hvor Hobro også tager imod SønderjyskE til et opgør, som slog bundrekord med 1.012 tilskuere sidst.

Fredag kl. 19.00
OB - AGF
2 (AHC +0,5)
1,74 @ NordicBet

Der er lagt op til party i provinsen, når OB fredag aften tager imod AGF på det såkaldte Nature Energy Park, hvor de første 10.000 billetter på forhånd er solgt. Efter tre målløse kampe i streg kom OB nemlig tilbage på måltavlen i 3-0-sejren over Silkeborg, som dog må siges at ligge et niveau eller to over fredagens modstander.

Efter 3-0-sejren over AaB er AGF lige nu Superligaens mest formstærke hold efter FC Midtjylland, og det skyldes især en bomstærk defensiv, som ikke har indkasseret mål i de sidste fem kampe, hvis vi ser bort fra den rodede pokalkamp mod Marstal/Rise. Samtidig viser Mustapha Bundu lige nu mere af sit topniveau end det lidt for velkendte bundniveau. Offensivspilleren scorede hattrick imod AaB og har dermed været direkte involveret i syv scoringer i de fire seneste opgør.

Læs også:Dagens Spilforslag: Kleindienst er tilbage

OB har bare vundet én af de sidste seks hjemmekampe mod AGF. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at fynboerne blot har vundet én hjemmekamp mod rækkens øvrige midterhold med Jakob Michelsen som træner. Lagt sammen med AGF’s nuværende form gør det, at jeg vurderer kampen som mere lige end markedet og følgelig finder værdi i at spille på, De Hvii’e ikke taber til odds 1,74.

Søndag kl. 12.00
Hobro - SønderjyskE
1X
1,60 @ Unibet

Hobro overtog dirigentstokken i Cirkus Bendtner, da nordjyderne tog en fuldt fortjent 2-1-sejr over et tamt FC København-mandskab søndag. Træner Peter Sørensen har efterhånden opbygget en solid base, hvor stopperduoen Rasmus Minor Petersen og Anel Ahmedhodzic må skræmme de fleste Superliga-angribere, mens nordjydernes egen offensiv har til gode at sprudle i denne sæson.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Hvordan folder den helt store faceoff-runde sig ud?

Det sker måske søndag, hvor formsvage SønderjyskE kommer på besøg. De lyseblå har ikke vundet siden 3-0-sejren over Lyngby i slutningen af juli, og her må man endda undvære anfører Johan Absalonsen (karantæne) samt den skadede forsvarsstyrmand Marc Pedersen og det nye offensive håb i Arem Dovbyk.

Hobro er blevet stærke på eget græs med bare ét nederlag i de første fem kampe mod hold, der er stærkere end SønderjyskE. Og mens SønderjyskE bare har vundet 2 af 10 udekampe mod hold fra rækkens nederste halvdel, står Hobro med 6-3-1 som output af de sidste 10 hjemmekampe mod samme type modstander.

SønderjyskE har måske et højere topniveau end Hobro, som vi til gengæld endnu ikke har set udfolde sig i denne sæson. Med tanke på hjemmebanestyrke og form virker det dog besynderligt, at gæsterne er gjort til favoritter her. Så selv om Hobro stadig er uden Jonas Brix-Damborg, Jacob Tjørnelund og Mads Hvilsom, finder jeg værdi i 1X til odds 1,60.

Læs også:Spilforslag til Premier League: Sydengelsk lokalopgør

Læs også:Optakt: OB - AGF

Læs også:Dagens Double: Målfattigt i Ligue 1