Søndag kl. 14.00
OB - AC Horsens
1
1,60 @ bwin
OB tog tre overraskende point i udekampen mod FC Midtjylland, hvor Bashkim Kadrii blev matchvinder med et tørt skud fra kanten efter et par halvstore afbrændere. Kampen giver et moralsk rygstød til OB, som også fik praktiseret evnerne til at forsvare under den sidste halve times pres fra FC Midtjylland.
Dagen efter spillede AC Horsens 1-1 mod EfB i en kamp, hvor træner Bo Henriksen ikke ligefrem var enig i det straffespark, som Jakob Kehlet tildelte gæsterne mod kampens slutning. Horsens har dermed blot vundet én af syv Superliga-kampe siden den overraskende 2-1-sejre ude over Brøndby i starten af august.
Læs også:Spilforslag til Premier League: Mageløse Mahrez står bag mål
Mand for mand er OB et stærkere hold end AC Horsens, der heller ikke har fynboerne som ønskemodstander. Den Gule Fare har ikke slået OB i tre år, mens Striwerne har vundet fire af de sidste fem indbyrdes dueller. OB kan ikke matche Horsens i luftspillet, men overgår ellers gæsterne på stort set alle andre parametre. Odds 1,60 er en fin betaling for, at OB tager den fjerde hjemmesejr på stribe imod Bo Henriksens tropper.
Søndag kl. 16.00
Randers FC - AGF
Over 3,5 kort i kampen
1,50 @ Unibet
Det har bestemt ikke taget toppen af hverken rivalisering eller forventninger før dette opgør, at både Randers og AGF lige nu er aldeles godt kørende. Begge lejre har sendt hinanden små stikpiller, som formentlig også vil kunne ses på banen, hvor der formentlig vil blive gået til vaflerne.
Læs også:Dagens Spilforslag: Kaptajnen slår til igen
Det er der i hvert fald tradition for i kampene mellem de to hold, som har et gennemsnit på 6,25 kort per kamp over de sidste otte indbyrdes opgør. Det skyldes til dels en enkelt kamp med 13 kort, men selv uden den ligger snittet for de syv øvrige kampe altså på 5,3 kort.
Dommer er Michael Tykgaard, som har givet 3,2 kort per kamp til Randers i sin tid som Superliga-dommer, mens han ligger på 3,1 kort til AGF. Og når 7 af de sidste 8 indbyrdes opgør alle har indeholdt fra fire til 13 kort, så sætter jeg lidt mønt på over tre kort i søndagens østjyske derby til odds 1,50.
Læs også:Dagens Double: Få mål i Newcastle