Spilforslag til Premier League: Ansvaret hviler på Alli
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Premier League: Ansvaret hviler på Alli

Dele Alli har løftet sit spil under José Mourinho.

Lørdag kl. 13.30
Watford – Tottenham
Begge hold scorer
1,70 @ bwin

Mørke skyer samles over Tottenham, som ikke har haft meget at glæde sig over siden juledagene. Tirsdag fik man dog en pligtsejr hjemme over Middlesbrough i FA Cuppen, som måske kan bruges til at indgyde lidt gejst i holdet, som ikke længere lever helt så højt på Mourinho-effekten.
Watford er langt fra nogen nem modstander efter skiftet til Nigel Pearson, som har iværksat en utrolig redningsaktion med 13 point som udbytte af de sidste fem kampe. Det skyldes ikke mindst en flittigt scorende offensiv, som har præsteret 11 mål i samme periode.
Tottenham tabte nytårsdag med 0-1 ude mod Southampton, men er ellers kommet på tavlen i 9 af de foregående 10 udekampe. Det gør tydeligvis ondt på holdet at undvære topscorer Harry Kane, og Spurs har ikke scoret i ligaen, siden han blev skadet.
FA Cup-kampen mod Middlesbrough viste dog, at andre kan finde nettet – og statistisk set har Kane altså ”blot” scoret 11 af 36 ligamål for Tottenham, heraf to på straffespark. Jeg tror på, at Dele Alli, Son Heung-Min og co. nok skal få Tottenham på tavlen imod formstærke Watford, så begge hold scorer til markedsledende 1,70 hos bwin.

Lørdag kl. 13.30
Watford – Tottenham
Dele Alli scorer
4,00 @ bet365

Dele Alli har virket som genfødt under José Mourinho, som har set den engelske offensivspiller score fem af syv sæsonmål for Tottenhan, siden han overtog tøjlerne i slutningen af november.
Nu venter så en svær udekamp mod formstærke Watford, som dog plejer at høre til de hold, Dele Alli har det godt imod. Den 23-årige angrebsspiller har nemlig scoret fem mål i de sidste seks ligakampe mod netop Watford, som i øvrigt ikke har holdt målet rent i en kamp mod Spurs siden 2006.
Topscorer Harry Kane sidder ude i de næste måneder, og det har før fået især Son Heung-Min til at løfte niveauet. I denne sæson har Dele Alli dog – især efter skiftet til José Mourinho – overstrålet sydkoreaneren, så til odds 4,00 satser jeg lidt mønt på mål fra Alli imod en af hans foretrukne modstandere.

Søndag kl. 15.00
Burnley – Leicester
2
1,91 @ NordicBet

Burnley ligner et hold i krise efter fire liganederlag i træk, som ikke kan skjules af en 4-2-sejr i FA Cuppen over Peterborough. Også på hjemmebane ser det stramt ud for The Clarets, som har tabt fire af de sidste fem kampe på Turf Moor med en 1-0-sejr over Newcastle som eneste undtagelse.
Søndag eftermiddag venter en visit fra Leicester, som heller ikke virker alt for overbevisende med 3-1-3 som udbytte af den sidste måneds kampe i både liga og pokalturneringer. På udebane har Leicester dog været skræmmende stærke med seks sejre i de sidste syv kampe, hvor man har scoret utrolige 23 mål.
Nederlaget var i øvrigt til Manchester City, og ser vi alene på Leicesters udekampe mod hold fra rækkens nederste tredjedel, så står The Foxes med 5-1-0 som udbytte under manager Brendan Rodgers. Jeg vælger derfor at tro på, Leicesters formdyk er af kortvarig karakter, selv om man fortsat må undvære den vigtige og skadede Wilfred Ndidi her.