Spilforslag: 11. etape Giro d'Italia
Spil

Spilforslag: 11. etape Giro d'Italia

11. etape i Giro d'Italia afsluttes med tre rundstrækninger omkring den berømte Imola-racerbane. Rundstrækningen byder på en hård stigning, der nemt kan lave ravage i feltet.

Giro d’Italia - 11. etape - Dario Cataldo foran Ion Izaguirre - odds 1.61 hos bet365
 

Onsdagens Giro-etape kan blive både det ene og det andet. Mest sandsynligt er det dog, at et stærkt morgenudbrud holder hele vejen hjem.

Rytterne slutter af med tre rundstrækninger omkring Imola-racerbanen. Her skal de bl.a. forcere en hård stigning, der sagtens kan give favoritterne lejlighed til at angribe.

Astana har været utrolig aktive indtil videre i årets Giro d’Italia. Inden dagens etape har de sågar tre ryttere i top4. Dario Cataldo indtager i øjeblikket fjerdepladsen.

Den stærke italiener har vist rigtig god form. Hvis Astana sætter hårdt tempo sidste gang op af Tre Monti-stigningen vil der næppe være mange ryttere tilbage i favoritgruppen. Cataldo bør og skal dog nok være der. Det vil således være af stor strategisk betydning ikke at miste hans gode placering i det samlede klassement.

Mindre sandsynligt er det, at Ion Izaguirre sidder med. Movistar-rytteren kører ikke umiddelbart klassement, og kan derfor tage det lidt mere roligt. For ham er det langt vigtigere at være frisk til at jage en etapesejr senere i løbet.

Izaguirre kunne måske prøve at køre med i dagens morgenudbrud, men da han stadig kun er 5:47 minutter efter Contador, får han næppe lov at slippe væk.

Dagens spilforslag er leveret af bettingexpert.dk, hvor du bl.a. kan læse optakt til sommerens U21-EM i fodbold.