Dagens Spilforslag: Solide AGF
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Solide AGF

AGF er generelt stærke mod rækkens bundhold med 7-2-1 som udbytte af de sidste 10 kampe på eget græs.

Fredag kl. 19.00
AGF – Hobro
1
1,46 @ Nordicbet

AGF skulle kæmpe hårdt for sejren i Horsens, men ganske symptomatisk for David Nielsens succesfulde projekt, så tog De Hvide alle tre point med sig hjem til Smilets By. Medaljechancen lever dermed fortsat for AGF, som har hentet 25 af 27 mulige point siden starten af november.

Mindre positivt ser det ud for Hobro, som har tabt årets to første kampe og derfor roligt kan indstille sig på en hård nedrykningskamp, når Grundspillet er ovre. Nordjyderne har ikke vundet siden den overraskende hjemmesejr over FC København i midten af september – og på udebane har man tabt seks af de sidste otte sejrsløse kampe.

AGF er generelt stærke mod rækkens bundhold med 7-2-1 som udbytte af de sidste 10 kampe på eget græs, mens Hobro omvendt står med 0-3-7 efter de 10 seneste udekampe mod top 6-hold. Og gæsternes chancer for point øges ikke af, at Edgar Babayan har karantæne i fredagskampen.

AGF tabte med 1-2 i Parken i juli, men ellers har De Hvide haft for vane at vinde om fredagen efter en kamp mandag, som tilsyneladende ikke dræner århusianerne for energi. AGF er stærkere end Hobro på snart sagt alle parametre og bør stå med gode chancer for at vinde til markedsledende odds 1,46.