Dagens Spilforslag: Fint odds på et par kasser
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: Fint odds på et par kasser

Sochaux er ikke uden chancer for at komme på måltavlen mod hjemmestærke Clermont.

Fredag kl. 20.00
Clermont – Sochaux
Over 1,5 mål
1,48 @ Bethard

Clermont og Sochaux hører begge til de hold, der spiller færrest kamp over linjen på 2,5 mål i Ligue 2. Det påvirker naturligvis odds på kampen, hvilket jeg forsøger at udnytte ved at spille på, vi trods alt får mere end én scoring fredag aften på Stade Gabriel Montpied.

Her tabte Clermont senest med 0-1 til Paris FC, men inden da var spillet fem kampe, der alle gav sejre med en samlet målscore på 12-5. Og selv om Clermont altså har gjort det til lidt af en specialitet at spille kontrollerede kampe på udebane (som ofte ender uafgjort), så har man været ret solide på eget græs, hvor man i øvrigt står med 5-4-1 som udbytte af de sidste 10 kampe mod midterhold som Sochaux.

Netop Sochaux er dog også et argument for spillet her. For selv om det pointmæssige udbytte kunne være bedre, så har man trods alt kun tabt én af de sidste fem kampe, mens Sochaux er kommet på tavlen i seks af de seneste syv kampe. Og ser vi alene på udebane, har Sochaux altså scoret mindst én af fem af de sidste seks kampe.

Begge hold virker med andre ord ganske træfsikre for tiden. Så når statistikkerne taler for en målfattig omgang, skyldes det især, at begge hold startede sæsonen scoringsmæssigt sløjt. Og ser vi alene på linjen med 1,5 mål, så er 9 af 13 hjemmekampe for Clermont gået over, mens det samme gælder 10 af 13 udekampe for Sochaux. Jeg satser derfor på mindst et par kasser fredag til fine odds 1,48.