Elfensbenkysten: Drogba og alle de andre
I dag er tingene ikke helt lige så rosenrøde for Drogba og co. Den tidlige exit i Africa Cup of Nations var ikke god for Elefanternes ry i hjemlandet, hvor mange af spillerne kritiseres for ikke at yde det samme for nationalmandskabet, som de gør i deres klubber i Europa, og det har skabt yderligere pres på holdet. Et pres, som Drogba ikke gjorde mindre, da han allerede i oktober udtalte, at hans hold kunne gå hele vejen i Sydafrika.
»Det bliver en udfordring. At gå hele vejen til finalen bliver ikke nemt, for der er store hold, som Brasilien og Tyskland, som har vundet VM mange gange. Men mine venner og jeg vil skabe historie og ændre den måde, hvorpå verden betragter afrikansk fodbold. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at nå finalen og forhåbentligt vinde turneringen.«
I første omgang gælder det dog først og fremmest om at få revanche for fiaskoen ved de afrikanske mesterskaber, og Drogba kan få god brug for sine venner i den dynamitgruppe, der tæller Brasilien, Portugal og Nordkorea.
Afrikas stærkeste trup
Holdkammeraternes navne har dog også en vis tyngde, for selvom man nogle gange får et andet indtryk, er der andre spillere på Elfenbenskystens nationalmandskab end Didier Drogba - endda spillere af høj kvalitet.
På trods af bare 18 millioner indbyggere, har Elfenbenskysten den på papiret stærkeste afrikanske trup. Brødrene Kolo og Yaya Touré har gennem flere år vist, at de kan spille med på højeste niveau, og det samme gælder Salomon Kalou, Didier Zokora og Emmanuel Eboué fra det, der er blevet kaldt Elfenbenskystens gyldne generation. Oven i købet er der nye spændende navne med i truppen, som for eksempel Lilles offensive es Gervinho, der dog i øjeblikket er ude med en skade.
Desuden kan holdet glæde sig over en fyrig bænk. For eksempel Galatasaray-spilleren Abdel-Kader Keïta, der startede alle kampe på bænken under de afrikanske mesterskaber, men da han kom ind mod Ghana, driblede han hele deres forsvar, inden han lagde en målgivende aflevering til Drogba, og i kvartfinalen mod Algeriet var det sekunder fra, at hans dommedagsdrøn op i krogen sendte holdet i semifinalen.
Det skete ikke, for kort efter gik forsvaret i opløsning og tillod Algeriet at score to gange, og favoritterne måtte lide en ydmygende exit. Derfor er Sven-Göran Eriksson, som fodboldforbundet skriver i en pressemeddelelse, ansat til »at sikre, at der leveres en ærefuld indsats i en turnering, der er afholdes for de 32 bedste hold i verden.«
Til det formål får Svennis hjælp af Didier Drogba - og alle de andre.