Video : Tipsbladet
Generelle

Dansker spiller kun på reserveholdet i udlandet

Alexander Munksgaards ophold i tjekkisk fodbold har udviklet sig temmelig skuffende.

Alexander Munksgaard kan kalde sig udlandsprofessionel, hvilket må være en drøm for de fleste danske fodboldspillere.

Det er dog ikke ligefrem et fodboldliv på første klasse, den mangeårige Superliga-profil har gang i.

Til dagligt tørner han ud for tjekkiske Banik Ostrava - eller det er måske så meget sagt. Siden sit sommerskifte til tjekkerne har Alexander Munksgaard ikke spillet et eneste minut for førsteholdet.

Til gengæld er han fast mand for reserveholdet, der huserer i Tjekkiets næstbedste række, hvor Munksgaard og holdkammeraterne er på næstsidstepladsen. 26-årige Munksgaard har to gange været med på bænken for Banik Ostravas førstehold i ligaen.

Banik Ostrava mødte tidligere på sæsonen FC København i Conference League-kvalifikationen. På det tidspunkt var Alexander Munksgaard endnu ikke skiftet til den tjekkiske klub. 

Forsvarsspilleren er noteret for over 100 Superliga-kampe, og han har tørnet ud for FC Midtjylland, Lyngby Boldklub og AGF i Danmark.