Zorniger udtager Brøndby-trup til KMD Cup: Kaiser er med
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Zorniger udtager Brøndby-trup til KMD Cup: Kaiser er med

Alexander Zorniger har udtaget en trup bestående af 10 spillere til indendørsturneringen KMD Cup. Her er der både et par etablerede navne og et par af klubbens unge talenter i blandt. Og det bliver Zorniger selv, der står på sidelinjen i Aarhus.

Fredag går det løs i Aarhus, når den anden udgave af indendørsturneringen KMD Cup skydes i gang. 

Brøndby IF har også meldt deres ankomst, og nu har cheftræner Alexander Zorniger tilmed udtaget sin trup. Her er der en god portion velkendte Superliganavne som Mikael Uhre, Besar Halimi og ikke mindst Dominik Kaiser i blandt, mens der dog også er blevet plads til et par af klubbens unge spillere. 

Mest iøjnefaldende er det dog næsten, at Brøndby IF også meddeler på sin hjemmeside, at det bliver den tyske cheftræner selv, der kommer til at dirigere tropperne på halgulvets sidelinje i Smilets By.

Hele truppen kan ses nedenfor.

Brøndby IF's trup til 2019-udgaven af KMD Cup:
Casper Hauervig
Besar Halimi
Dominik Kaiser
Mikael Uhre
Josep Radosevic
Frederik Nørrestrand
Peter Bjur
Jesper Lindstrøm
Andreas Pyndt
Kasper Jørgensen