Vraget SønderjyskE-kant forstår ikke træneren: Han bruger en back på min plads
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Vraget SønderjyskE-kant forstår ikke træneren: Han bruger en back på min plads

Danny Amankwaa er ikke i SønderjyskE-truppen til pokalkampen mod Hvidovre, og var det heller ikke i søndagens opgør mod Hobro. Kantspilleren føler ikke, at han har fået en fair chance, og han forstår ikke Glen Riddersholms valg.

Den tidligere FCK-spiller skrev i januar under på en etårig aftale med SønderjyskE, hvor han håbede på at genstarte karrieren, efter et mislykket ophold i skotske Hearts. 

Men på nuværende tidspunkt ser det dog ikke ud til, at 25-årige Amankwaa kommer til at kigge tilbage på tiden i SønderjyskE med et smil på læben. Han var nemlig slet ikke i truppen, da SønderjyskE spillede mod Hobro i søndags, og er det heller ikke onsdag, når turen går til Hvidovre i Sydbank Pokalen. 

Læs også:Superligaens bedste: Massiv jysk dominans

Den lange vej til en startplads i SønderjyskE skyldes blandt andet, at Amankwaa og træneren, Glen Riddersholm er uenige om nogle ting. Det forklarer kantspilleren. 

Men selvom der er uenighed om, hvad der bør forventes af en kantspiller, så forstår Danny Amankwaa ikke, at Glen Riddersholm i de seneste kampe har set helt bort fra ham og i stedet brugt Jeppe Simonsen på kanten.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

- Jeg føler ikke, at jeg har fået chancen for at vise, hvad jeg kan. Det ville være noget andet, hvis dem, der spillede min plads, havde gjort det godt og scoret mål, og vi havde vundet. Men når vi ikke har vundet i syv kampe i streg, og han (Riddersholm, red.) bruger en back på min plads, så er det ikke optimalt, siger han ifølge JydskeVestkysten

Danny Amankwaa står noteret for 20 kampe i SønderjyskE-trøjen. 

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Positiv Riddersholm: Vi er langt fra vores mål

Læs også:Dramatisk afslutning i pointdeling mellem Hobro og SønderjyskE