Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle Boldklub vil tynde ud i truppen

Vejle Boldklub går efter at skære ned på antallet i den nuværende trup, når transfervinduet åbner.

Vejle Boldklub overvintrer på førstepladsen i NordicBet Ligaen, og kan klubben holde fast i den placering i foråret, bliver det til et hurtigt comeback i Danmarks bedste fodboldrække for sidste sæsons nedrykkere.

Det er naturligvis planen i Nørreskoven, og derfor sigter Vejle mod et vintertransfervindue, hvor man vil holde på de nuværende profiler.

Læs også:Vejle-boss blåstempler efterårssæsonen

Det vil dog efter alt at dømme ske afgange i den jyske klub.

- I sommerens vindue lykkedes det ikke for os at få truppen skåret lidt ned. Det vil vi forsøge nu, og jeg kan sagtens forestille mig, at der er spillere i vores trup, som ikke er her til foråret, siger Jacob Krüger, teknisk chef i Vejle Boldklub, til Vejle Amts Folkeblad.

Læs også:Lettet Vejle-chef: Ville bruge alle indskiftninger efter ti minutter

Vejle-direktøren fortæller videre, at han gerne vil styrke den nuværende trup i janaurs transfervindue, men at det er en vanskelig mission, da det primært er om sommeren, det kan lade sig gøre.

Vejle fører NordicBet Ligaen med tre point ned til FC Fredericia. 

Læs også:Vejle ophæver med brasilianer

Læs også:VB: Udlejet Hebo vender ikke tilbage

Læs også:Vejle-boss ikke fristet af job i AaB