Video : Tipsbladet
Superliga

Væsentlig økonomisk usikkerhed: Brøndby suspenderer regnskabsforventninger

På grund af den nuværende usikkerhed med Covid-19 må Brøndby suspendere forventningerne til årets resultat.

Selskabet bag FC København har allerede suspenderet sine forventninger til årets resultat, og nu følger FCK's ærkerivaler trop.

Brøndby IF fortæller i en selskabsmeddelelse, at forventningerne til årets resultat suspenderes, fordi der er skabt "væsentlig økonomisk usikkerhed for, hvor stor effekten af de nuværende påbud vil blive på Brøndby IF’s samlede resultat for 2020".

Det gør selskabet, fordi man ganske enkelt ikke kan forudse, hvad krisen får af betydning for økonomien.

Læs også:Esbjerg-direktør: Et halvt år uden fodbold er kritisk

Selskabet fik ellers en god start på regnskabsåret, fremgår det, fordi man formåede at lave spillersalg og reducere lønomkostningerne, men nu er der stor usikkerhed om resultatet. Det er der, fordi Superligaen er sat på pause på ubestemt tid, og fordi statsminister Mette Frederiksen mandag fortalte, at begivenheder med mange mennesker ikke er tilladt frem til og med 31. august.

Læs også:FBI: Rusland og Qatar købte VM 2018 og 2022

Brøndby IF havde tidligere meldt ud, af man forventede et resultat før skat i spændet mellem minus 20 og minus 30 millioner kroner.

Parken Sport & Entertainment meldte ud noget tidligere, fordi selskabet ud over fodboldklubben også står bag Lalandia, der for tiden ikke kan modtage gæster.

19. maj kommer Brøndby med delårsrapport for første kvartal af 2020, fremgår det af selskabsmeddelelsen.

Læs også:Drømmer om mere Brøndby: Jeg er villig til at gå ned i løn

Læs også:Divisionsforeningen: Vi sætter os ned og kigger på det

Læs også:Ingen Superliga-bold den næste måned - ingen tilskuere før september