19-årige Oliver Haurits gennemgår for tiden en svær periode i sit fodboldliv.
Udsigterne til spilletid er lange i Silkeborg IF, hvor Ronnie Schwartz, Emil Holten, Shkodran Maholli og nu også 17-årige Alexander Lind alle er foran Haurits i angriberkøen, og han savner spilletid på seniorniveau.
Læs også:Foran 4-0: Norsk danskerklub kollapser og rykker ned
I de seneste dage har Oliver Haurits derfor været på et fire dages ophold i norske Stabæk.
Haurits selv ønsker ikke at kommentere på, om det kan ende ud i en kontrakt med Eliteserie-klubben, men agent Christian Bysted erkender, at man vil kigge på det, hvis der kommer et interessant tilbud.
Læs også:NordicBet Liga-klub henter forsvarsspiller i Lyngby
- Kommer der noget spændende på mit skrivebord, kigger vi selvfølgelig på det. Gør der ikke, bliver Oliver og kæmper i SIF. Han laver altid mål, når han spiller, så det er bare et spørgsmål, om han skal have chancen på et tidspunkt, siger Christian Bysted til Midtjyllands Avis.
Oliver Haurits har scoret otte gange i 11 kampe for enten reserveholdet eller U19-holdet i denne sæson.
Han står noteret for i alt 11 kampe for Silkeborg IF's førstehold. Kontrakten med klubben udløber efter indeværende sæson.
Læs også:UEFA-millioner på vej til danske klubber - undtagen FC København
Læs også:Sannehs agent: Danske klubber kan være interessante
Læs også:Efterårets Profil: Se alle de tidligere vindere