I Brøndby hedder førstemålmanden Marvin Schwäbe, og han sidder tungt på målmandspositionen i klubben.
Bag ham i køen om spilletid står Michael Tørnes og så unge Mads Hermansen, der kort før jul fik forlænget sin kontrakt med Brøndby indtil 2024.
Og det er bestemt noget, der har givet ro på, siger den 19-årige keeper.
Læs også:Her er Efterårets Hold i Superligaen 2019
- Jeg er naturligvis meget tilfreds med aftalen, som giver mulighed og luft til, at jeg med ro og tålmodighed kan blive en bedre spiller. Målet er naturligvis at vogte målet på Brøndby Stadion, lyder det fra Hermansen til 3point.dk.
- Jeg kan tydeligt mærke, at trænerne og mine medspillere har tiltro til mig, hvilket de også fortæller mig. Mit fokus er hele tiden at blive bedre, og blive ved med at arbejde hårdt for sagen. Min fornemmelse er, at jeg hele tiden kommer tættere og tættere på. Det er fremragende at være i en klub, hvor der bliver vist tiltro og støtte til en.
Mads Hermansen ser selv visse ligheder med sig selv og den tidligere Brøndby-målmand Lukas Hradecky.
Læs også:Det Gyldne Bur: Se alle de tidligere vindere
– Jeg er en målmand, der er dygtig med fødderne og har et godt blik for spillet qua min forudseenhed. Specielt i en-mod-en-situationer har jeg mine forcer, da jeg læser spillet godt. Derudover er jeg hurtig på stregen med en god bevægelighed kombineret med hurtige fødder og et godt spring. Jeg køber sammenligningen med Lukas Hradecky, men af statur er Lukas nok mere ranglet end jeg er.
– Hvis man skal sammenligne mig med andre store målmænd i forhold til stil, så kigger jeg på Marc Ter-Stegen fra FC Barcelona og ser, hvordan han gør tingene. Han er omkring min størrelse og vi har nogle af de samme spidskompetencer. Tingene gør jeg selvfølgelig på min egen facon, men han er virkelig en interessant målmand at studere.
Hermansen er endnu ikke noteret for nogle førsteholdsoptrædener for Brøndby.
Læs også:Efterårets Profil: Se alle de tidligere vindere
Læs også:Finsk anfører om svær EM-gruppe: Vi kommer med god selvtillid
Læs også:Tilfreds Åge Hareide: Vi skal have tre point imod Finland