FC Midtjyllands U19-mandskab nåede langt i UEFA Youth League i sidste sæson, og de unge ulve er godt i gang med at gentage succesen. Tidligere på ugen ekspederede FCM franske Lille ud af ungdommens Champions League, og dermed var den danske klub med i bowlen, da der fredag blev trukket lod til ottendedelsfinalerne.
Her skal FC Midtjylland op imod Røde Stjerne fra Serbien.
Ottendedelsfinalen afgøres over én kamp, og sådan vil det være i de resterende runder hele vejen frem til finalen. FCM's opgør mod Røde Stjerne spilles enten den 3. eller 4. marts. Kampen spilles i Beograd.
Hvis FC Midtjylland slår Røde Stjerne ud og avancerer til kvartfinalen, skal de unge ulve møde vinderen af AFC Ajax og Atletico Madrid. Her vil FC Midtjylland have fordel af hjemmebane.
Læs også:FCK-spiller var Alex Fergusons sidste indkøb: Specielt at tænke på
Læs også:Gider ikke flere skader: Bjelland har trænet ekstra i vinterpausen
Læs også:Optakt: Esbjerg fB - FC København
Læs også:Chance-helten: Derfor er Superliga-talentet millioner værd
Læs også:Solbakken slår fast: Kommer ikke til at lægge stort pres på Kaufmann