I 2017 hentede Brøndby den unge back Gregor Sikošek fra den slovenske klub FC Koper, men venstrebacken slog aldrig igennem hos de blå-gule. Det blev blot til 11 kampe i Superligaen for Brøndby, inden han med ligeledes begrænset succes blev udlejet til Silkeborg.
At fremtiden ikke lå på den københavnske vestegn var besluttet, og han blev i sommeren 2018 sendt på en lejeaftale til NK Domžale i hjemlandet Slovenien. Lejeaftalen varede halvandet år, og ville derfor udløbe samtidig med Sikošeks kontraktudløb i Brøndby ved nytår.
Læs også:Slovensk boss: Komplekse forhandlinger med Brøndby
Lejeaftalen er dog ikke nået at udløbe, før nu 25-årige Gregor Sikošek har fået fremtiden på plads. Til mediet 3point.dk fortæller han, at det faktisk ikke engang er helt nyt.
- Det er efterhånden noget tid siden, at jeg skrev under på en aftale med Domžale, der løber frem til sommeren 2021. Så alt i alt bliver det til tre år i denne omgang, fortæller backen, der har fået rigeligt med spilletid i sin nye klub.
NK Domžale ligger nummer seks i den slovenske PrvaLiga, så Gregor Sikošek og holdkammeraterne har derfor en del arbejde foran sig, hvis de skal gentage sidste sæsons tredjeplads.
Læs også:Tidligere Brøndby-talent forlænger i Norge: Han har sine bedste år foran sig
Læs også:Hobro har opgivet at forlænge med profil: Forhandler om salg i stedet
Læs også:Jan Bech Andersen: En rig sheik til Brøndby? Nej tak
Læs også:Medie: Brøndby og FC Midtjylland jagter Hobro-juvel