SønderjyskE har netop præsenteret Pierre Kanstrup, der vender tilbage til klubben efter to og et halvt års fravær.
Kanstrup har i mellemtiden slået sine folder i AGF, tyrkiske Erzurumspor og norske Vålerenga, hvor han har kontraktudløb til nytår, og kun økonomisk støtte fra en trofast sponsor gjorde det muligt at hente forsvarsspilleren tilbage.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub
- Vi havde ikke umiddelbart planer om eller økonomi til at forstærke os i midterforsvaret, men så kom muligheden på Pierre Kanstrup, og når en tidligere anfører, topspiller og kulturbærer banker på døren, så åbner vi meget løsningsorienteret og hører, hvad han har på hjerte.
- Han har først og fremmest givet udtryk for en stor lyst til at vende tilbage til netop SønderjyskE, og profilmæssigt passer han også godt til de udfordringer, vi står over for.
- Han kender Superligaen, og han kender SønderjyskE, og selv om vi alle husker, at han var med i sølvsæsonen, så var han også med for os, da vi kæmpede for overlevelse, så han ved også, hvilke udfordringer der venter os i foråret, siger sportschef Hans Jørgen Haysen.
Læs også:Sådan stemte alle 14 Superliga-trænere til Efterårets Profil 2019
Pierre Kanstrup har skrevet under på en treårig kontrakt i den sønderjyske klub. Trods sine 30 somre tror Haysen og co. på, at den rutinerede forsvarsspiller kan bidrage længere end blot til foråret.
- Det er en spiller, der har kvaliteterne til at hjælpe os her og nu, men når vi giver ham en treårig kontrakt, er det også, fordi han er tiltænkt en rolle som lederfigur fremadrettet. Han er en ledertype, han kender klubbens værdier, og han ved, hvad der skal til også i svære tider.
Pierre Kanstrup kom til SønderjyskE i vinteren 2014 - først på en lejeaftale og siden en permanent kontrakt.
Læs også:Knust Rilwan Hassan: Bøde sætter stopper for dansk statsborgerskab
Læs også:Officielt: OB ansætter klubkoryfæ som ny sportschef
Læs også:Nytårsbombe: SønderjyskE henter tidligere anfører hjem