Selv om Troels Bech har været væk fra dansk fodbold i halvandet år, og han blandt andet har rejst jorden rundt med sin familie, har han fulgt med. Også i Esbjerg fB's kampe. Det, han har set på det seneste, har været ildevarslende, siger han til JydskeVestkysten.
Den nyudnævnte træner har konstateret, at holdet i sidste sæson holdt et imponerende topniveau, da det vandt bronzemedaljer. Han har også konkluderet, at bundniveauet i denne sæson har været tilsvarende lavt.
Læs også:Troels Bech vil skrue på andre knapper: Ingen kommer i bedre form
Det kulminerede i første halvleg af kampen mod OB i søndags, hvor EfB hverken kunne angribe eller forsvare og som følge deraf var bagud 3-0 ved pausen. Den kamp så Troels Bech også. Han har dog kuren klar.
- Det er altid alarmerende, når bundniveauet kan falde så dybt. Især når man lige spejler det op mod forrige sæsons meget flotte topniveau. Når det er så svingende, er det ikke så svært. Så er det simpelthen mentalt arbejde, det hele. Og det kan være svært nok! Men der er ikke nogen, der skal nå at komme i en anden form eller få en anden teknik. Det er et spørgsmål, om at kunne sortere alt skidtet fra og have fokus på det, der virker, siger han til JydskeVestkysten.
Læs også:Spillede for Troels Bech: Hvis der er nogen, der kan gøre det, er det ham
Troels Bech stod onsdag formiddag i spidsen for sin første træning i EfB i denne omgang. Torsdag venter den anden og sidste, inden holdet møder Randers FC fredag aften i første kamp i slutspillet.
Holdet er i en svær situation. Der er fem point op til Hobro IK på tredjepladsen i slutspillets gruppe 2, som giver adgang til playoffkampe om overlevelse. Henter Bech og co. ikke det forspring, rykker de direkte ned. Men netop det er en del af trænerens motivation til at sige ja.
- Det er en trodsreaktion. Hvis nogen siger, at noget er vanskeligt eller noget nær umuligt, så tænder det noget inde i mig, sagde han til Ritzau tidligere på dagen.
Læs også:Zimling har spillet under Bech: Hans erfaring kan redde Esbjerg
Læs også:Afstemning: Kan Troels Bech redde Esbjerg?
Læs også:Fakta: Troels Bech er Esbjerg-træner nummer 11 på 10 år