Video : Tipsbladet
Superliga

Trods svær opgave: Nørgaard vil vinde mod FCM

Fredag aften tager Esbjerg mod FC Midtjylland, og det er en kamp, hvor EfB jagter alle tre point, siger Claus Nørgaard.

Superligaens 14. runde begynder fredag, hvor Esbjerg fB tager i mod Superligaens nummer et FC Midtjylland.

Esbjerg kommer fra et nederlag mod FC København, mens FC Midtjylland ødelagde Randers' flotte stime, da de slog kronjyderne med 2-1.

Esbjerg har haft det svært de seneste kampe, og fredag får man så besøg af Ulvene, som kommer med selvtilliden helt i top.

Opgaven virker måske en smule uoverkommelig for Superligaens nummer 13, og Claus Nørgaard er da også godt bekendt med, hvem det er, som kommer på besøg fredag.

Læs også:Højdepunkter: Silkeborg slår AGF i målfest

- FCM har et godt hold, og hvis man er i tvivl, kan man bare kigge på tabellen. Jeg så dem forleden, hvor de vendte 0-1 til en sejr, og der venter os en hård modstander, som tvinger os til at være skarpe gennem samtlige minutter, siger Claus Nørgaard til Esbjergs hjemmeside.

Men selvom der er milevidt mellem de to mandskaber i tabellen, og mange nok vil spå endnu en sejr til midtjyderne, så tror Claus Nørgaard på sine spillere.

- Nu er vi på hjemmebane, og vi glæder os til at komme ud på Blue Water Arena og forhåbentlig tage alle tre point, som vi vil gå efter.

Læs også:OB-træner hylder AaB-anfører: Han er en fantastisk fodboldspiller

- Jeg mener, vi har noget at have optimismen i, da vores fundament er fint, så hvis vi kan være konsekvente hele vejen rundt, kan vi også lave et godt resultat, siger Nørgaard.

Kampen mellem Esbjerg og FCM spilles på fredag med start klokken 19.00

Læs også:FCK-profil afviser krisesnak: Skal ikke begynde at male fanden på væggen

Læs også:Fischer i hård kritik: For mange, der ikke fornemmer, det er derby