Video : Tipsbladet
Superliga

Trods stort salg: AaB forventer op mod 13 millioner kroner i minus

Nordjyske AaB fortæller i en selskabsmeddelelse, at man forventer et resultat i 2020 i niveauet minus 8 til 13 millioner kroner.

Selv om AaB får en stor sum penge for angriber Mikkel Kaufmann, der er blevet solgt til FC København i en aftale, der gælder fra sommer, er det ikke just sådan, at man vælter sig i penge. Faktisk er forventningen for dette regnskabsår slet ikke et positivt resultat.

Det fremgår af den selskabsmeddelelse, som AaB sendte ud i forbindelse med salget af Mikkel Kaufmann.

Læs også:Romelu Lukaku takker tidligere FCK-træner: Han gav mig chancen

Det var Ekstra Bladet, der fortalte, at salget af Mikkel Kaufmann giver AaB omkring 25 millioner kroner, men det giver ikke umiddelbart sorte tal for 2020.

- På baggrund af transferen af Mikkel Kaufmann forventer AaB et resultat for 2020 i niveauet minus 8-13 mio. kr. Heri er indregnet investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling. Der er i resultatforventningen ikke indeholdt yderligere transferindtægter, skriver klubben i selskabsmeddelelsen.

Læs også:Millioner i kassen i AaB: FCK har opdaget, at Mikkel har unikke data

Det er altså værd at bemærke, at AaB budgetter med investeringer i spillertruppen og i den kommercielle udvikling. Men det fremgår altså ikke, hvor store investeringer der er tale om.

Administrerende direktør Thomas Bælum har forklaret til tipsbladet.dk, at man ikke har i sinde at lave "hu-hej køb" for at afløse Mikkel Kaufmann, når han til sommer drager til den danske hovedstad og FC København.

Læs også:Tidligere rygtet til AGF: Islandsk angriber har tilbud fra Danmark

Læs også:Mikkel Kaufmann om skifte: Havde ikke tænkt tanken for få dage siden

Læs også:Kaufmann til FCK: Der kan ske justeringer i angrebet til sommer