Esbjerg fB sagde tirsdag farvel til træneren for anden gang i sæsonen, men sportschef Jimmi Nagel Jacobsen føler ikke, at han nu er under pres. Det slår han fast over for Ekstra Bladet.
Lars Olsen fik bare 14 kampe i spidsen for vestjyderne, inden spillerne fik nok og meddelte, at de havde mistet tilliden til den tidligere danske landsholdsspiller.
Ovenpå afskeden med cheftræneren har kritikken i høj grad været rettet mod Esbjergs ledelse, og flere mener, at Jimmi Nagel allerede inden ansættelsen af Lars Olsen burde have forudset, at det ikke ville blive et godt match.
Læs også:Optakt: Esbjerg fB - Randers FC
Men kritikken preller af på Esbjerg-bossen.
- Jeg er ikke enig, og det kunne ikke røre mig mindre. Hvis kritik gik mig på, så ville jeg ikke være i denne branche. Det er kun godt, folk har en mening, men det vigtige for mig er, at jeg kan se mig selv i spejlet og sige, at jeg gør mit absolut bedste for Esbjerg fB, siger han til Ekstra Bladet og slår fast, at han ikke føler, at hans position i klubben er truet:
- Nej, det gør jeg ikke.
Læs også:Superligaens bedste: Esbjerg synker til bunds
Troels Bech blev onsdag morgen præsenteret som klubbens nye cheftræner.
Læs også:Officielt: Troels Bech er ny cheftræner i Esbjerg fB
Læs også:Troels Bech: EfB hører til i Superligaen
Læs også:Troels Bech om svær opgave i Esbjerg: Kald mig bare lokumsrenser