Video : Tipsbladet
Superliga

Transferplanen: BIF har spændt livremmen - er der alligevel plads til lidt?

Skal der købes spillere, og skal der sælges? Tipsbladet.dk analyserer løbende frem mod vinduets lukning de 14 Superliga-klubbers transferplaner. Her sættes fokus på Brøndby IF.

Brøndby IF går ind til et spændende 2020, hvor klubben formentlig kommer til at bruge færre penge end i de seneste par år. Nu er man ganske enkelt nødt til at give talenterne plads i førsteholdstruppen, ligesom de skal have tid og plads til at udvikle sig. Det kan så komme til at koste på den korte bane, men på den lange bane vil det give Brøndby gevinst på banen og i økonomien. Klubben, der har brugt januar på sælge profiler som Kamil Wilczek, går ind til foråret i dansk fodbolds bedste række som nummer fire i Superligaen.

Vi sætter fokus på alle 14 Superliga-holds transferbehov – denne gang er der fokus på Brøndby IF.

Vinterens tilgange:
Ingen

Vinterens afgange:
Dominik Kaiser (Hannover 96)
Kamil Wilczek (Göztepe)
Hany Mukhtar (Nashville SC)
Johan Larsson (kontraktudløb)
Ante Erceg (Esbjerg fB, lejeaftale)
Magnus Warming (Lyngby BK)
Luke Singh (Toronto FC, lejeaftale udløbet)
Gregor Sikosek (Domzale)
Anton Bisgaard (Middelfart)

Læs også:Lyngby-målmand vender skadet hjem fra lejeophold

Kommende kontraktudløb:
Michael Tørnes, 30. juni 2020
Kasper Fisker, 30. juni 2020
Samuel Mraz, 30. juni 2020 (lejeaftale)

Her kan der sælges:
Carsten V. Jensen har i den grad haft gang i sparekniven. Farvel til de løntunge spillere som Kamil Wilczek og Dominik Kaiser, og nu kommer der formentlig ikkke til at ske mere nævneværdigt på udgangssiden.

Jens Martin Gammelby ser ud til at blive i Brøndby, hvor der også lader til at have været lidt interesse for angriber Mikael Uhre.

Ellers er der ikke mange oplagte salgsemner, og Brøndby har lavet det, der skal laves i forhold til afgange.

Her kan der købes:
Der er formentlig blevet løst nogle midler i januar, hvorfor Brøndby IF bør have lidt at gøre med, skulle der opstå en mulighed. Det er muligt, at man leder efter et alternativ til angrebet, hvor Wilczek har forladt klubben. Derudover er der ikke meget bredde på venstrebacken, hvis Anthony Jung går i stykker, selv om Kevin Mensah af nød kan spille der.

Læs også:Jan Bech Andersen indikerer forlængelse af økonomisk støtte i Brøndby

På den centrale midtbane er det helt store spørgsmål, om Brøndby IF er villig til at betale en sum penge, så man kan få Rezan Corlu ud af lejeopholdet i Lyngby. Midtbanespilleren har vist gode takter i Lyngby og er en spiller, som man kan bruge allerede nu i Brøndby.

Johan Larssons fremtid sværer også fortsat i det uvisse.

Nøglepersoner:
Jan Bech Andersen, ejer og bestyrelsesformand
Ole Palmå, administrerende direktør
Carsten V. Jensen, fodbolddirektør
Niels Frederiksen, cheftræner

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Niels Frederiksen: Lindstrøm og Bjur kan erstatte Mukhtar

Læs også:Avis: Brøndby har modtaget bud på Kamil Wilczek