Video : Tipsbladet
Superliga

Træning som normalt i Esbjerg: Det er lidt underligt

Superliga-klubben Esbjerg er tilbage på træningsbanen, og træner Lars Olsen synes, det er en smule underligt.

Esbjerg-holdet var mandag tilbage på træningsbanen, og det er hårdt arbejde for Superliga-holdet frem mod de sidste to kampe i grundspillet. Det fortæller træner Lars Olsen blandt andet i et interview med JydskeVestkysten.

Men selv om det nu var normal træning med nærkampe, var alt ikke helt, som det plejer at være.

Læs også:AGF-angriber melder om skarpe spillere: Vi har fandeme arbejdet hårdt

Således skal holdet møde op omklædt, der er ingen bad efter træning i klubben, og spillerne kan heller ikke sidde sammen og spise. 

- Man kan jo godt synes, at det er lidt underligt, at vi gerne må gå til hinanden på banen, men at vi skal holde afstand, når vi klæder om, men fodboldens verden skal også sende et signal om, at vi tager hele denne situation alvorligt. Vi kan ikke køre derudad, som om alt var normalt. Det er det ikke endnu, siger Lars Olsen til JydskeVestkysten.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

EfB, der tilbagekaldte Superliga-truppen i sidste uge, ligger næstsidst i Superligaen lige nu, og det er vitalt for holdet at holde Silkeborg under sig, da den klub, der ender sidst i grundspillet, stort set er rykket ud inden starten på gruppespillet, da man ender i det svære gruppespil.

Esbjerg mangler at møde AaB hjemme og OB ude, mens Silkeborg har FC Nordsjælland og SønderjyskE.

Læs også:Fem nedslag i den afbrudte Superligasæson

Læs også:Fakta: Sådan ser det resterende kampprogram ud i Superliga-grundspillet

Læs også:Dansk fodbold er tilbage: Superligaen starter op sidst i maj