Tim Sparv giver råd til problemramte unge: Det var ikke sundt for mig

En mandestemme taler dæmpet, men alvorligt, mens billeder fra Midt- og Vestjylland blander sig med billeder af Mikkel Duelund og en uidentificeret FC Midtjylland-spiller, der klæder sig på.

- Det, der gør forskellen, det er noget, du har. Jeg har. Noget, vi har. Som individ. Som enhed. Som en samlet hær. Det er en krig, vores krig, siger stemmen - til sidst hviskende.

For det er det, de er bygget til, ulvekrigerne. Til kamp og til krig. Videoen ender med, at en række af dem filmes helt tæt på, til sidst Tim Sparv, der med sit fuldskæg, intense blik direkte ind i kameraet og sit tunge åndedræt ligner en karakter fra tv-serien Vikings.

Kampretorikken var til at få øje på, da FC Midtjylland i februar måned lagde videoen med titlen ”Ulvekrigeren” på sin hjemmeside. Men selv om Sparv spiller en fremtrædende rolle i videoen, er han træt af sammenligningerne mellem krig og fodbold. For de er med til at skabe illusionen om den stærke mande-mand, der ikke kan være sårbar.

For sportsfolk, der fortæller om mentale problemer, hører stadig til sjældenhederne.

- Man er bange for at spørge om hjælp eller vise sig svag. Man tror, det kan påvirke ens status på holdet, og man måske går fra at spille kampene til at sidde på bænken, siger Tim Sparv til tipsbladet.dk.

- Vi har også et tema i FC Midtjylland, at vi skal være krigere, vi skal være fightere. Det bliver vi hele tiden bombarderet med. Billeder af krigere som udtryk. Så det sætter sig på rygraden, og det er noget, man vokser op med. Det modsatte af det er at vise sig svag.

Tim Sparv skrev for nylig et indlæg på sin personlige blog om mentale problemer. Det emne er stadig tabubelagt, og den finske midtbanespiller mener, at det skyldes de macho-idealer, som sporten er funderet på, og som den endnu ikke har taget et opgør med.

- Man skal ikke have nogen følelser, man skal bare gøre sit arbejde. Den her gamle "be strong or suck it up", når der sker noget i ens liv, siger han.

- Det er bare den kultur, som findes i sportsverdenen. At man skal være en uovervindelig karakter både fysisk og mentalt. Ligesom når der skal skabes en ny fortælling om et hold, så skal vi være fightere eller krigere eller going to war. Jeg synes, det er ukreativt og ikke har noget med sporten at gøre, men det er bare mig. Men det er gamle strukturer, som stadig sidder ganske fastgroet i en konservativ fodboldverden.

Er du og din klub med eksempelvis 'Ulvekrigeren' selv med til at fremme det gammeldags ideal?

- Jeg synes faktisk, det var en ganske fin PR-kampagne. Det var meget professionelt gjort med billeder og videofilmen. Jeg tror, den har fået meget ros undervejs. Men i samme stund griner jeg jo lidt, når jeg hører, det skal være det her kriger-tema. Tænker bare: "Okay, så hører vi igen", smågriner Sparv.

Han taler ikke for, at man helt skal droppe alle kriger-lignelser i fodboldens verden, og han er heller ikke blind for, at hans egen klub blandt andet fører sig frem som et sted, hvor man spiller intenst og fysisk hårdt. De ting skal klubbens kommunikation jo også afspejle. Men der er nuancer.

- Der er ret stor forskel mellem min personlighed på banen og uden for. På banen er jeg også den der kriger. Jeg er en fysisk hård spiller, så det er også en type, jeg er, når jeg går ind i den rolle. Men uden for er jeg mere stille og rolig og reflekterende, og de sider af en spiller skulle man måske fokusere lidt mere på. Vise, at der også findes et menneske bag fodboldspilleren.

Hver femte har søvnbesvær
Undersøgelser fra den internationale spillerforening, FIFPro, viser år efter år, at fodboldspillere har større tendens til mentale problemer end den almene befolkning. Den fra efteråret 2016 viste eksempelvis, at

37 procent oplevede symptomer på angst eller depression,
14 procent havde et alkoholforbrug, der havde negativ betydning og
19 procent led af søvnbesvær.

I den seneste tid har folk som basketball-spilleren Kevin Love og Arsenal-anføreren Per Mertesacker fortalt åbent om deres psykiske problemer, og hvordan det har påvirket deres karrierer. Tim Sparv har ikke brækket sig før hver eneste kamp, som Mertesacker har gjort i årevis, men også han har haft sit at kæmpe med.

Da han var ung, mærkede han presset et par dage før kampene og følte sig så ”handicappet”, at det påvirkede hans relation til den daværende kæreste.

- Da jeg var yngre, var det ikke et kæmpe problem. Der var nogle ting, som man var vant til, siger han og skifter fra at sige ’jeg’ til det mere distancerede ’man’.

- Når man kom tæt på kampene, begyndte man at fokusere og se frem mod kampene, men det var ikke altid sundt. Det blev for meget af det, for meget af fodbold. At man har det her pres for at præstere på sig, og man vil have, at det skal gå godt for holdet. Så begyndte man flere dage inden kampen at tænke på det.

- Man var bange for, at det, man gjorde i dagene inden, skulle påvirke kampen negativt, og så blev man lidt paranoid på den måde. Det var bare som en negativ spiral. Men nu er det mere sådan, at halvanden eller to timer før kampen skruer man fokus på igen. Sådan var det ikke tidligere.

- Det var ikke sundt for mig, og jeg tror ikke, det er sundt for nogen. Men det var den karrusel, jeg var inde i, det var sådan, jeg forberedte mig, det var sådan, jeg levede mit fodboldliv. Jeg har altid været den, der går forrest og skal være stærk. Det her krigerbillede igen. Så bliver det måske sådan, at man forsøger at fake sit appearance nogle gange. I stedet for at sige til, hvis man har nogle tanker og følelser.

Det har hjulpet, siger Tim Sparv, at han har fået andet i sit liv end fodbold. Han er begyndt på en uddannelse igen, skriver klummer for en finsk avis og bruger tid på sin private hjemmeside. Det har givet ham en bedre balance, og det har hjulpet ham med ikke at lægge hele sin identitet i det at være fodboldspiller. At alt i livet ikke står og falder med resultatet på søndag.

Det gælder også de unge på FC Midtjyllands akademi. De bliver tidligt en del af et præstationsmiljø, og de måles på endnu flere parametre, end Sparv blev målt på: dataanalyse, kostplaner, fysiske tests. Og selv om man er nødt til at satse hele butikken, hvis man vil lykkes, mener Sparv, at man er nødt til at have sine nærmeste med.

- Jeg tror stadig, det ville være sundt at have nogle ting ved siden af, som giver én et afbræk i hverdagen, og man kommer ud af den fodbold-boble, som jeg talte om tidligere.

Søg hjælp
Men selv om Sparv har fundet en indre balance, og selv om han ser tendenser til, at kulturen i særligt Skandinavien er ved at ændre sig, er mental ubalance stadig et lige så sjældent samtaleemne i omklædningsrummet, som det er i medierne.

- Jeg har to-tre holdkammerater, som jeg snakker med om andre ting end de normale ting som for eksempel vejret. Men jeg tror stadig, man ikke rigtig tør åbne op for sine holdkammerater, hvis man har nogle problemer. Man tænker, at det måske ikke er deres problem, og man skal forsøge at tage hånd om det selv. Beskytte sine holdkammerater fra det, man selv går igennem, siger Tim Sparv.

Hvis ellers førnævnte FIFPro-statistik også gør sig gældende i FC Midtjylland, er der flere af hans holdkammerater, der døjer eller har døjet med enten søvnbesvær eller symptomer på angst og depression. Sparv har endnu til gode at høre en medspiller tale om det, men hvis han gør, er han klar med et lyttende øre.

- Jeg er helt sikker på, at hvis jeg får at vide, at nogle på mit hold har det skidt, så vil jeg gerne forsøge at hjælpe, og jeg tror, alle har det på samme måde. Man vil gerne have, at alle skal have det godt, siger finnen.

Nu tror og håber Tim Sparv, at det flytter noget, at store navne som Mertesacker og Kevin Love træder frem. Ligesom en række Superliga-spillere som Christian Nørgaard, Victor Pálsson og Frederik Tingager i sidste sæson fortalte om deres mørke perioder.

Og så har han et råd til sit 18-årige jeg, der ikke havde andet i livet end sin sport.

- Bare det, at man har nogle mennesker i sit liv, som man kan snakke rigtigt med. Det kan være ens forældre, venner, kæreste, hvem som helst. Det behøver ikke være nogen fra fodboldverdenen, men at man har nogle, som man kan diskutere alt mellem himmel og jord med. Det, tror jeg, ville hjælpe mange, siger han.

- Når man er ung, er det fodbold, der gælder. Der er ikke mange andre ting, der er interessante. Men det kan være godt at have noget balance med studie, eller at man går til nogle kurser og lærer sig et sprog. For at give et opbrud i hverdagen og komme væk fra fodboldboblen, som man befinder sig i.

- Man skal huske, at ens identitet ikke kun baserer sig på ens præstationer ude på banen. Man er ikke kun fodboldspiller; man skal være noget andet også.

Tipsbladet.dk satte sidste forår fokus på fodboldspilleres mentale helbred. Læs hele temaet her.