Video : Tipsbladet
Superliga

Tilfreds FCK-lejr: Havde vundet uden straffesparket

Præstationen var ikke den bedste, men spillerne i FC København kunne glæde sig over tre point og et clean sheet efter søndagens kamp mod SønderjyskE.

3-0 vandt FC København, da SønderjyskE søndag aften lagde vejen forbi Parken.

Cifrene indikerer en overbevisende sejr, men SønderjyskE var godt med i opgøret, og hjemmeholdet blev sat i gang af et kontroversielt straffespark, som Pep Biel omsatte.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da FCK mødte SønderjyskE

Efter kampen var Viktor Fischer dog ikke i tvivl om, at FCK havde vundet, selvom straffesparket ikke var blevet tildelt.

- Vi leverede en professionel indsats i dag, og selvom vi måske blev sat i gang af et straffespark, der ikke var der, er jeg ikke i tvivl om, at vi alligevel var kommet i gang på et tidspunkt. Men vi har haft en hård uge med kampe både mandag og torsdag, så derfor synes jeg, at det er en god sejr, vi hiver i land - og det som sagt efter en meget professionel indsats, siger han til klubbens hjemmeside.

Læs også:Kontroversielt straffespark hjælper FCK til hjemmesejr

Heller ikke Dame N'Doye var i tvivl om, at FCK leverede tilstrækkeligt til at vinde kampen.

- Jeg synes, vi spiller en god kamp, og selvfølgelig var det vigtigt, at vi fik de tre point. Samtidig lukker vi ned for SønderjyskE, og godt at vi ikke lukker mål ind i dag. Derudover arbejdede hele holdet hårdt, jeg arbejdede selv hårdt for holdet - og at jeg ikke kommer på tavlen i dag, betyder intet, når vi vinder.

FC København er fire point efter FC Midtjylland i toppen af 3F Superligaen.

Læs også:Bedst og værst: Fischer fejlede i FCK's straffesparkssejr

Læs også:SønderjyskE-profil om straffespark: Bliver kun tildelt mod de store hold

Læs også:Irriteret Riddersholm om kontroversielt straffespark: Havde vi ikke fortjent