Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere topdommer: Det er langt sværere at dømme på et tomt stadion

Det bliver en udfordring for de danske dommere, hvis de skal til at dømme Superliga uden tilskuere.

Det er i forvejen meget, som mikrofonerne fanger, når der spilles Superliga-fodbold, men hvis der skal til at spilles for tomme tribuner, bliver det formentlig det hele, som bliver fanget. Også af dommerne selv. Og det stiller også de danske dommere over for nogle udfordringer. Det fortæller Claus Bo Larsen, der er medlem af DBU's dommergruppe, til Fyns Amts Avis.

Claus Bo Larsen har selv en fortid som topdommer, og han ved derfor, hvad det er for nogle udfordringer, både spillere og dommere kan stå over for. Og dem forsøger han som medlem af DBU's dommergruppe at sikre, at dommerne er på forkant med.

Læs også:Tidligere Superliga-træner fyret i kvindeligaen: Jeg er åben for alt

- Det er langt sværere at dømme på et tomt stadion. Det ved alle dommere, der har prøvet det. Du kan høre alt, hvad der bliver sagt, ligesom hvis du var ude at se en lokale serie 1-kamp, hvor der er 50 tilskuere. Spillerne plejer også at kunne råbe ad hinanden, så man skal tænke sig godt om som dommer på et tomt stadion, for fjernsynet fanger alt, siger Claus Bo Larsen til Fyns Amts Avis.

Lige nu er håbet, at dansk fodbolds bedste række kan vende tilbage sidst i maj - uden tilskuere. Men der mangler den endelige godkendelse fra politisk side.

Læs også:Corona-krise: Kan tvinge Horsens til salg af teenage-guldfugl

Håbet er, at den godkendelse snart kommer, og at man så kan starte op med en kort opstart, inden bolden kan rulle, så man kan få spillet sæsonen til ende.

Læs også:Corona-krise: Benham skal dække FCMs underskud på svagt transfermarked

Læs også:Alvorlig situation: Når SAS fyrer 5000, er Superligaen ikke sikker

Læs også:Superligaen er blevet rutine: AaB-profil vil til udlandet til sommer