Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Superliga-spiller på blokken i franske klubber

Den tidligere Hobro- og Viborg-spiller Jung-Bin Park tiltrækker sig interesse fra to franske klubber.

Den tidligere Hobro- og Viborg FF-spiller Jung-Bin Park har haft stor succes i den schweiziske klub Servette FC, som samlede sydkoreaneren op på en fri transfer i slutningen af november sidste år. Fire mål og to assists noterede Jung-Bin Park sig for, inden den schweiziske liga blev sat på pause.

Det er ikke gået ubemærket hen i Frankrig, hvor to klubber ifølge L'Equipe viser interesse for den tidligere Superliga-spiller.

Læs også:Tidligere SL-spiller har taget Schweiz med storm: En "shooting star"

Avisen skriver, at Ligue 1-klubben FC Nantes og FC Llorient, der i denne sæson vandt den afblæste Ligue 2 og dermed spiller i den bedste række efter sommerpausen, har et godt øje til 26-årige Jung-Bin Park, der også har en fortid i Bundesligaen.

Jung-Bin Park havde særligt i Viborg FF et uheldigt ophold, som blandt andet bød på en meget lang skadespause. Alligevel nåede han at spille 53 kampe for klubben fra domkirkebyen, mens det blev til 22 optrædener for Hobro IK i Superligaen.

Læs også:Jung-bin Park: På en måde føler jeg mig ikke som en fodboldspiller længere

Sydkoreaneren har kontrakt med FC Servette frem til 30. juni, og han kan dermed forhandle frit med andre klubber. 

Læs også:Eftertragtet Silkeborg-angriber åben for kontraktforlængelse

Læs også:Randers FC har ikke genoptaget træning: En økonomisk afvejning

Læs også:SønderjyskE tilbagekalder trup og genoptager træning