Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Superliga-spiller anbefalede Danmark til ny AaB’er

En tidligere AGF'er har været mentor for ny AaB-angriber og har en aktie i, at angriberen er havnet i dansk fodbold.

AaB kunne torsdag præsentere canadiske Aramis Kouzine, og at angriberen er havnet i det nordjyske, skyldes blandt andet en tidligere Superliga-spiller. Det fortæller Aramis Kouzine til Nordjyske.

På den anden side af Atlanten var Aramis Kouzines mentor således Jeremiah White, der havde succes i dansk fodbold og nåede 93 kampe for AGF i perioden fra 2007 til 2009.

Læs også:Medie: AaB skriver kontrakt med 21-årig angriber fra Canada

Tiden i Danmark har Jeremiah White altså ikke glemt siden, og han anbefalede Aramis Kouzine at skifte til dansk fodbold.

- Han havde en god karriere her og anbefalede det på det kraftigste i forhold til min udvikling. Det kunne give et skub til min karriere, fortæller Aramis Kouzine til Nordjyske om Jeremiah Whites råd.

Læs også:Udlejet AaB'er vil blive i Rusland: Er her for at få en lang aftale

Før han kom til AaB, var den 21-årige canadier på kontrakt i Obolon-Brovar Kyiv og SK Dnipro-1 i Ukraine, mens han også prøvetrænede i NordicBet Liga-klubben FC Fredericia i januar.

I AaB har Aramis Kouzine fået en kontrakt, der gælder indtil sommer.