Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Superliga-profil afslører: Afviste Dortmund

Den tidligere FC Nordsjælland- og FC København-profil kunne være havnet i Dortmund i 2008.

Thomas Kristensen skiftede i sommeren 2008 fra FC Nordsjælland til FC København, men den nu 37-årige midtbanespiller kunne i stedet være endt i en af Tysklands største klubber. Det afslører han overfor BT.

Efter to flotte sæsoner i FC Nordsjælland, der blandt andet også havde givet ”TK” debut på det danske landshold, havde han nemlig også et tilbud fra selveste Borussia Dortmund. Men det takkede han altså nej til for i stedet at blive i Danmark og tage til FC København.

Læs også:Corona-krise: Spillersalg i Brøndby er ikke nok - nye millioner er et must

- Jeg lavede otte mål i Superligaen i den sæson og var kommet på landsholdet, da jeg fik tilbuddet. Det kunne sikkert have været sjovt, siger Thomas Kristensen om beslutningen til mediet.

Også Brescia fra Serie B var inde i billedet, før FC København kom på banen, fortæller den tidligere danske landsholdspiller.

Læs også:Overblik: Hvem træner, og hvem træner ikke i Superligaen?

Mens Dortmund i dag er en af Europas største klubber, var det til gengæld ikke tilfældet i 2008. De var endt som nummer 13 i Bundesligaen i 2007/08-sæsonen og var ikke sluttet i top fem i de forgangne fem år. 2008 var dog også sommeren, hvor Jürgen Klopp overtog cheftrænertjansen i Dortmund og i både 2010/11-sæsonen og 2011/12-sæsonen blev de tyske mestre. 

I FC København nåede Thomas Kristensen at spille 220 kampe, før han drog til udlandet og skiftede til hollandske ADO Den Haag. I dag spiller ”TK” for FC Helsingør i 2. division.  

Læs også:10 år siden i dag: Se Zanka score foran Faxe Tribunen

Læs også:FCN-talent: Vi har været en øjenåbner for danske klubber

Læs også:Bundu-agent: AGF-forlængelse bliver svær