Tidligere spiller skal møde AGF i pokalen: Jeg glæder mig sindssygt meget
Foto: Getty Images
Superliga

Tidligere spiller skal møde AGF i pokalen: Jeg glæder mig sindssygt meget

Jens Gjesing spillede over 100 kampe for AGF, og i næste uge står han over for sin gamle klub som træner for VSK Aarhus i Sydbank Pokalen.

Det er på flere måder en ring, der sluttes, når AGF møder VSK Aarhus i pokalturneringen i næste uge. Ikke mindst for sidstnævntes cheftræner, Jens Gjesing.

Han spillede som aktiv over 140 kampe for AGF, som han kom til som 11-årig fra Vejlby IK - der er en af moderklubberne i fusionen VSK Aarhus. Kampen spilles på Vejlby Stadion i det nordige Aarhus.

Læs også:AGF-back efter debut: Ikke planen med 120 minutter

Det bliver med andre ord en ganske særlig oplevelse for Gjesing, der også allerede ser frem mod kampen.

- Jeg glæder mig da sindssygt meget, det må jeg sige. Men i virkeligheden glæder jeg mig allermest på spillernes vegne, fordi det er en sjov kamp at få lov at spille på grund af AGF's mange fans, som er med til at gøre det til en større oplevelse end de kampe, vi spiller i vores række. Og så er der jo også en mulighed for at prøve sig af mod de stærkeste spillere i Aarhus. Det tror jeg, der er mange af spillerne, som glæder sig til, siger Jens Gjesing til Lokalavisen Aarhus.

Læs også:Seriehold missede sensationen mod AGF: Man kan kun sige, det var fortjent

Den 33-årige århusianer måtte stoppe karrieren i 2012 som følge af tre korsbåndsskader. Han har været cheftræner i VSK siden foråret i år, og han var med til at føre holdet op i 2. division forud for denne sæson.

Her ligger VSK Aarhus på niendepladsen efter syv point i otte kampe i gruppe 2. Kampen mod AGF spilles torsdag den 26. september.

Læs også:David Nielsen og AGF tæt på pokalfadæse: Vi dansede med døden