FC København er kommet i problemer på målmandsposten, efter at Sten Grytebust er blevet opereret, og det kan meget vel betyde, at de danske mestre skriver kontrakt med en tidligere FC Midtjylland-spiller.
BT melder, at 27-årige Jakob Haugaard torsdag trænede med i FC København. Det er han fri til at gøre, da han i øjeblikket ikke har nogen klub. Den danske målmand har senest optrådt for engelske Stoke.
Læs også:Tidligere FCK-assistent blev cheftræner i sommer: Havde dårlig samvittighed
Jakob Haugaard fortalte i sidste uge til tipsbladet.dk, at han var på udkig efter et sted at holde formen ved lige, og nu har han altså fået græs under fødderne i den danske hovedstad. FC København har foruden Sten Grytebust også Stephan Andersen på skadeslisten, og det efterlader Ståle Solbakken med Karl-Johan Johnsson og Frederik Ibsen som de eneste kampklare keepere.
Det gør Jakob Haugaard interessant at tilknytte, men FC København oplyser til BT, at der ikke er tale om en decideret prøvetræning. Det er på nuværende tidspunkt også uvist, hvor lang en pause der venter Sten Grytebust, og det vil FCK naturligvis afvente, inden jagten på en ny målmand for alvor intensiveres.
Læs også:Optakt: FC København - Silkeborg IF
Jakob Haugaard har fem Premier League-kampe på CV'et, og han har optrådt 30 gange for FC Midtjylland i Superligaen.
Læs også:Fortryder intet: Haugaard har nydt fire år i Stoke trods manglende spilletid
Læs også:Dansk keeper med Premier League-fortid vil i gang: Giv min agent et kald
Læs også:Hillerød-spiller scorede mod FCK: Sjovt for en Brøndby-fan som mig