De har bedt aktionærerne om ikke at møde op på grund af coronaviruskrisen, der lige nu betyder, at mange mennesker ikke skal samles, så man undgå smittespredning, men det gør heller ikke så meget, for Brøndby IF's ejer og bestyrelsesformand, Jan Bech Andersen, sidder på aktiemajoriteten. Så han bestemmer.
Og han og resten af bestyrelsen i Brøndby IF har netop offentliggjort, hvem de ønsker at få i bestyrelsen for den kommende tid.
Læs også:Brøndby-keeper valgte at blive: Dejligt, når der er tilbud fra andre klubber
Af en selskabsmeddelelse fremgår det, at Brøndby IF's bestyrelse siger farvel til Adam Falbert, Thorleif Krarup og Morten Albæk, der ikke genopstiller. Ind foreslår bestyrelsen, at tidligere Lyngby-direktør Birgit Aaby kommer. Sammen med Hermann Haraldsson og Niels Roth.
Brøndby IF har allerede gjort brug af en paragraf i vedtægerne og genvalgt Sten Lerche og Christian Barrett til bestyrelsen, mens Sune Blom af fanafdelingen i Brøndby er blevet udpeget til bestyrelsen.
Læs også:Anthony Jung var på vej væk i januar: Brøndby blokerede for skifte
- Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at Jan Bech Andersen, Jesper Eigen Møller, Torben Bjørn Christensen og Jesper Nygård genvælges, og at Birgit Aaby, Hermann Haraldsson og Niels Roth vælges som nye medlemmer til bestyrelsen, ligesom bestyrelsen anbefaler, at Fanafdeling i Brøndbyernes Idrætsforenings kandidat, Sune Blom, vælges til medlem af bestyrelsen, står der i selskabsmeddelelsen.
Hermann Haraldsson har en fortid som direktør i Brøndby, så det er en tilbagekomst for ham. Han blev ansat som administrerende direktør i marts 2008 og fyret igen lidt mere end et år senere af daværende bestyrelsesformand Per Bjerregaard.
Hvis bestyrelsesændringerne godkendes på generalforsamlingen, hvilket det er ventet, at de gør, vil bestyrelsen fremover se således ud:
Jan Bech Andersen
Jesper Eigen Møller
Torben Bjørn Christensen
Jesper Nygård
Christian Barrett
Sten Lerche
Sune Blom
Birgit Aaby
Hermann Haraldsson
Niels Roth
Læs også:Pione Sisto ignorerede Celta-ordre: Kørte 26 timer i bil
Læs også:14-årig Atletico Madrid-talent er død
Læs også:Tysk fodboldboss kan have vaccine mod coronavirus klar til efteråret