Hvis man får muligheden for at tage til AFC Ajax, griber de fleste unge danske fodboldspillere den, og det gjaldt også Rasmus Nissen Kristensen, da den hollandske hovedstadsklub i januar 2018 købte ham fri af FC Midtjylland.
Den danske højreback fik halvandet år i AFC Ajax, og i lange perioder blev det ikke til ret meget spilletid. Alligevel ville han ikke være oplevelsen foruden.
Læs også:Superliga-chef vil have tilskuere tilbage: Svært med langsigtede planer
- Det var helt fantastisk for mig at komme til en så stor klub. Det var en perfekt indgang til international fodbold, og jeg kom tæt på nogle af verdens spillere. For mig var tiden i Ajax lærerig på alle måder, og jeg lærte for eksempel ret hurtigt, at international fodbold også er hardcore business på en anden måde end det, jeg kendte til fra Danmark, siger Rasmus Nissen Kristensen til FC MIdtjyllands hjemmeside.
I jagten på mere spilletid skiftede Rasmus Nissen Kristensen forud for denne sæson til den østrigske topklub Red Bull Salzburg, og det har især i Champions League-sammenhæng været en stor oplevelse for danskeren. I gruppespillet mod Napoli, Liverpool og Genk startede Nissen inde i alle seks kampe.
Læs også:Vavro og Mraz' tidligere klub er gået konkurs
Den tidligere U21-landsholdsanfører har kontrakt med Red Bull Salburg frem til sommeren 2024.
I videoen i toppen af artiklen kan du i et dugfrisk interview høre Rasmus Nissen Kristensen fortælle om den aktuelle situation i Østrig, der også er hårdt ramt af coronavirus.
Læs også:Afstemning: Er det fair, at Divisionsforeningen kan afgøre Superligaen?
Læs også:Troels Bech er hjemme igen: Se hans mest suveræne citater
Læs også:Hviderusland vil vise sig frem for sultne fodboldelskere