Tidligere FCK-investor: Klubben bør bruge 40 millioner mere om året
Aldo Petersen var i en årrække investor og sponsor i FC København, inden han i 2013 var med til at redde Brøndby IF og blev formand i klubben. Siden har han ikke helt sluppet fodboldverdenen.
For halvandet år siden var han frontfigur for et konsortium, der tilbød at købe alle aktier i Parken Sport & Entertainment. Det afviste de eksisterende storaktionærer, og i stedet købte Lars Seier Christensen sig ind i klubben - dog uden en bestemmende andel, som Petersen og co. ville have haft.
Men Aldo Petersen har stadig ambitioner på FC Københavns vegne. Han opfordrer i fredagens Tipsbladet til, at klubben øger sit sportslige budget med en fjerdedel.
Læs også:En dyr omgang: FCK og Brøndby betaler mest for deres point
- Sandheden er, at det er tæt på et mirakel, at Ståle Solbakken har formået et skabe en ny stamme på holdet hvert tredje eller fjerde år, og hele tiden formår at kvalificere sig til de europæiske gruppespil, skriver han.
- Konkurrerende lande rykker fra Danmark og fra FC København på det økonomiske område, og det vil tage en udvidelse af det sportslige budget fra 160.000.000 kroner til 200-225 millioner kroner over de næste tre til fem år at beholde den nuværende konkurrencefordel i Europa.
Læs også:Table of Justice: AGF er tophold i Superligaen - Brøndby ude af top 6
- Mange investorer og fans glemmer, at et år uden deltagelse i europæisk gruppespil og med en neutral eller negativ transferindtægt betyder, at Parken Sport & Entertainment taber mere end 100 millioner kroner på FCK.
- Hvad nu, hvis det sker to-tre år i streg?
Du kan læse hele Aldo Petersens debatindlæg i Tipsbladet, som er på gaden i dag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet.
Læs også:Superligaens bedste: Esbjerg synker til bunds
Læs også:15-årigt norsk talent afviser FC København
Læs også:Avis: Ung midtbanemand er færdig i FC København