Dynamo Moskva har mandag eftermiddag præsenteret to nyindkøb, og begge to har en forbindelse til FC Midtjylland.
Den russiske klub har som ventet præsenteret svenske Oscar Hiljemark, der efter sigende også var et emne i FC Midtjylland, og han kommer til klubben fra italienske Genoa på en etårig lejeaftale.
Foruden Oscar Hiljemark har de også hentet en tidligere FC Midtjylland-stjerne.
Nigerianske Sylvester ”Sly” Igboun kommer skifter til klubben fra ligakonkurrenterne FC Ufa på en lejeaftale, der løber resten af sæsonen. Dynamo Moskva har annonceret begge handler på Twitter.
Sylvester Igboun, 28 år, i FC Midtjylland fra 2010 til 2015, hvor han nåede at score 41 mål på 147 kampe i Superligaen. I 2015 skiftede han til FC Ufa.
Сильвестр «Слай» Игбун – в #Динамо! Нападающий @UfaFc будет выступать за на правах аренды до конца сезона 2019/20 #ДинамоМосква #твоякоманда #трансферы #трансферыДинамо #Игбун pic.twitter.com/JkKw9C4SUJ
— FC Dynamo Moscow (@FCDM_official) September 2, 2019