Tidligere Brøndby-spiller kan få ophævet kontrakten i USA
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Tidligere Brøndby-spiller kan få ophævet kontrakten i USA

Magnus Eriksson kan være på vej væk fra San Jose Earthquakes et par måneder før kontraktudløb.

Den tidligere Brøndby-spiller Magnus Eriksson kan få ophævet sin kontrakt i MLS-klubben San Jose Earthquakes, skriver FotbollDirekt.

Den 30-årige angriber har udløb til november, og han vil angiveligt gerne tættere på familien i Sverige. Når ligaen genoptages i USA, bliver det med et meget intensivt program, der ikke giver mange muligheder for at se familien, og det er en pris, Eriksson angiveligt ikke er villig til at betale.

Læs også:Pokal-optakt: SønderjyskE - AC Horsens

Derfor skal svenskeren være i dialog med sin amerikanske arbejdsgiver om at komme ud af aftalen et par måneder før tid. Lykkes det, vender han med al sandsynlighed hjem til Sverige, hvor Djurgården er et godt bud på en ny arbejdsgiver.

Magnus Eriksson tørnede ud for Brøndby IF i 2015/2016-sæsonen, men svenskeren var lidt af et flop på den københavnske Vestegn. I 30 kampe blev det blot til to scoringer for angriberen, der efter en enkelt sæson i gult og blåt skiftede til Djurgården, som nu igen kan blive hans arbejdsgiver.

Læs også:De indbyrdes regnskab: FCM topper, AaB skraber bunden

I San Jose Earthquakes står Magnus Eriksson noteret for 14 mål i 69 kampe. 

Læs også:Sådan fordeler tv-millionerne sig: AGF er den store højdespringer

Læs også:Brøndby-direktør er skuffet over regeringen

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 26. runde