Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Brøndby-spiller: Jeg har været arbejdsløs i halvandet år

Den tidligere Brøndby-spiller Mikael Nilsson leder efter et nyt arbejde, efter han har været uden job i halvandet år. Perioden uden arbejde var selvvalgt, men i foråret ville han gerne have fundet sig noget, nu er det bare svært med coronakrisen.

Han spillede 77 Superliga-kampe for Brøndby IF over tre sæsoner fra 200 til 2012, og det blev også til en enkelt kamp for Fremad Amager, inden han valgte at stoppe karrieren i 2012. Siden har Mikael Nilsson, der også har 64 svenske A-landskampe på cv'et, blandt andet arbejdet som fodboldscout.

Men på det seneste har han ikke haft meget at rive i, den tidligere midtbanespiller. Det fortæller han i et interview med Expressen.

Mikael Nilsson fortæller, at han og Panathinaikos, hvor han arbejdede som scout, blev enige om at ophæve samarbejdet ved udgangen af 2018, da den græske storklub blev smidt ud af de europæiske turneirnger, og siden har svenskeren gået hjemme.

Læs også:Brøndby-ejer lettet over Superliga-genstart: Det har været hårde tider

- Jeg har været arbejdsløs i halvandet år, siger han til Expressen.

Med til historien hører dog, at det er selvvalgt. I løbet af foråret ville han gerne have været i gang igen. Men fodbolden har også været paralyseret af coronavirussen, og dermed har jobs ikke hængt på træerne.

- Jeg har været på udkig efter et stykke arbejde, og jeg har heldigvis et godt kontaktnetværk hernede. Jeg var virkelig glad for jobbet som scout - det passede mig perfekt, siger Mikael Nilsson, der fortsat bor i Grækenland med sin familie.

Læs også:Riddersholm om målløs offensivspiller: Det er utroligt

Han er derfor åben for det meste i fodboldverdenen, men én ting ønsker han dog ikke.

- Agent? Aldrig nogensinde. For det første passer det ikke til mig, for det andet er det en forfærdelig branche. I dag handler alt bare om penge, hvilket gør, at der følger en masse skidt med. Du har nok at gøre med dem (agenter), når du er spiller, siger Mikael Nilsson.

Svenskeren spillede ud over Brøndby også i Panathinaikos og Southampton, og i hjemlandet Sverige var han hos blandt andre Halmstad.

Læs også:Transferkongerne: Frygtløs enmandshær væltede rekorden

Læs også:Mike Tullberg og saksesparket: Målet, der gjorde udlandsdrømmen til en realitet

Læs også:FC København-stjerne må udsætte bryllup: Det er ærgerligt