Der er delte meninger om, hvor meget man egentlig kan bruge resultatet af en træningskamp til.
Dagens præstation af AaB i klubbens træningskamp i Sverige imod Göteborg, må dog have vagt jubel ikke bare på sidelinjen, men langt ned i ungdomsrækkerne.
Kampen endte 3-2 til AaB, der dermed fik tanket selvtillid. Men kampen må også have styrket håbet på fremtiden.
Læs også:AGF-talenter med da Australien sikrede sig OL-plads
Aalborgenserne havde nemlig hele tre forskelige målscorer med det tilfælles, at de alle er et produkt af AaB’s talentarbejde, og to af dem er blot 19 år.
Første AaB mål kom i første halvlegs overtid, hvor Oliver Abildgaard fik headet et hjørnespark i mål.
Et kvarter inde i anden halvleg udlignede den tidligere AGF-spiller Tobias Sana.
Læs også:CV: Har været forberedt på Wilczek-salg i 4-5 måneder
Herefter tog AaB over.
Anders Bærtelsen førte bolden frem fra de bagerste rækker og sendte med en lang aflevering Mikkel Kaufmann alene igennem mod målmanden, som han nemt udplacerede.
Den 19-årige angriber er for nylig blevet købt af FCK, men spiller sæsonen færdig i AaB.
Sidste AaB-mål blev scoret af Søren Tengstedt, der fik bolden serveret tæt under mål af Valgeirsson.
Göteborg reducerede på et straffespark, hvorefter kampen endte 3-2 til AaB.
Læs også:Karantæner - hvem er ude?
Læs også:Priske ærgrer sig over manglende vinderkultur i FC Midtjylland
Læs også:Parken får nyt underlag: Nu ved man, hvorfor det gamle ikke fungerede