I august måtte Simon Tibbling gå ud med en skade i foden, da Brøndby mødte Hobro.
Siden er der gået syv uger, hvor den svenske midtbanespiller har haft foden i en skinne, og siden har påbegyndt sin genoptræning. Og især den første tid har været rigtig svær at komme igennem, siger Tibbling til Brøndbys hjemmeside:
- Jeg har haft småskader før, men det her er min første store skade. Det er altid hårdt at sidde udenfor, og det værste var helt klart at have skinne på i seks uger, hvor jeg ikke kunne lave noget som helst. Den har jeg heldigvis fået af nu, og jeg kan træne mere varieret. Det har været rigtig rart, siger Simon Tibbling til Brøndbys hjemmeside.
Læs også:Maxsø om vaklende Brøndby-defensiv: Det bliver bedre
Tibbling er i Brøndby kendt for sit humør og sin store glæde til fodbold, og netop kærligheden til spillet er noget, som har gjort en forskel i genoptræningen for den 25-årige Brøndby-spiller.
- Man skal fokusere på at holde humøret højt. Jeg elsker fodbold, og jeg er jo flyttet her til Danmark for netop at spille fodbold. Så jeg har fokuseret på, hvor fedt det bliver at komme tilbage på banen, og så har jeg set en masse fodbold – både Brøndby og alt muligt andet. Det giver mig en endnu større sult og lyst til at komme tilbage, når jeg ser kampe, så det har jeg fokuseret meget på.
Læs også:Frustreret Mensah: Alt går galt mod et hold, vi skal slå
Selvom det går fremad for Tibbling, er der stadig et stykke vej tilbage til førsteholdet og spilletid på Brøndby stadion. Men Tibbling tror på, at han har været igennem det værste og håber, at han hurtigst muligt kan komme tilbage på banen, men er klar over, at han er nød til at være tålmodig:
- Jeg er kommet langt, synes jeg. Jeg er begyndt at løbe og har også rørt en bold. Det er en god start, og så skal jeg bare arbejde videre, indtil jeg forhåbentlig kan begynde at træne med holdet om fire-fem uger. Og så håber jeg på at være i spil til nogle af kampene i de sidste uger af efterårssæsonen, men det er selvfølgelig ikke op til mig at bestemme. Jeg bliver nødt til at lytte til træneren og fysioterapeuterne.
Brøndby skal i weekenden spille derby mod FCK. Kickoff søndag klokken 14:00
Læs også:Radosevic: Jeg forventer endnu en hård kamp mod Esbjerg
Læs også:Ny Brøndby-duo: Samarbejde fungerer allerede rigtig godt