Video : Tipsbladet
Superliga

Tibbling om Red Bull-rygter: Det kom som et chok

Den svenske midtbanespiller fortæller til Fotbollskanalen, at det kom som et chok, da han læste om Red Bulls interesse i Brøndby og de efterfølgende reaktioner.

Brøndby IFs ejer, Jan Bech Andersen, er åben, hvis der er interesse i at købe sig ind i Brøndby, og i øvrigt har de rigtige ideer og tanker om klubben, men rygterne om Red Bull var ikke just noget, der faldt i god jord hos fans af klubben.

Det var InsideBusiness, der fortalte, at Red Bull var interesseret i Brøndby, men læskedriksejeren var der ikke stor lyst til at invitere inden for.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Brøndby-spiller Simon Tibbling kunne også følge med, og han kunne se bannere omkring stadion, der var imod Red Bull.

- Det kom som et chok. Det er noget, jeg aldrig har været med omkring før. Der var meget stærke reaktioner fra fasnen, som var meget klart imod det, siger Simon Tibbling til Fotbollskanalen.se og forklarer:

Læs også:AaB afviser at møde kinesere grundet Coronavirus

- Der har stået meget i medierne om det, men jeg selv er dårligt inde i, hvad det egentlig betyder. Så det er svært at sige mere, end at det kom som et chok.

Jan Bech Andersen har afvist, at han har talt med Red Bull. Brøndby er gået i gang med en emission, der kan indebringe klubben op mod 156 millioner kroner. Tæt på 100 millioner kroner går dog til at dække gæld, som klubben skylder Jan Bech Andersen og Torben Bjørn Christensen.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Hobro-spillere ville betale træningslejr for vraget kvartet

Læs også:Ronnie Schwartz har skadesproblemer på Silkeborgs træningslejr