Tålmodig Lucas Andersen om skade: Jeg vil ikke haste noget igennem
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Tålmodig Lucas Andersen om skade: Jeg vil ikke haste noget igennem

Lucas Andersen har ikke travlt med at komme tilbage fra sin lyskeskade. Alt skal være i orden først, fortæller han.

Lucas Andersen er AaB’s anfører og største stjerne, men han har ikke været i aktion siden før landskampspausen, og han kommer det heller ikke søndag mod FC Nordsjælland, da han ikke er udtaget til opgøret. 

Kreatøren døjer nemlig med en lyskeskade, der har drillet ham siden sejren over FC København i starten af september.

Læs også:Kent Nielsen: Fodboldspillere er blevet mere egoistiske

Lucas Andersen ved endnu ikke, hvornår han kan komme i aktion igen, men han væbner sig med tålmodighed. Der skal i hvert fald være helt styr på skaden først, fortæller han til Nordjyske.

- Jeg har allerede været ude i noget tid nu, så det handler om at få 100 procent styr på skaden, før jeg begynder at træne fuldt ud og spille kamp igen. Men det går fremad, og i dag (lørdagens træning, red.) var en del bedre, end det hidtil har været.

Læs også:Ny AaB'er vil revanchere AGF-blamage: Alt skal gøres bedre

- Men jeg vil ikke haste noget igennem, og jeg skal være helt smertefri og 100 procent klar, så vi ikke står her igen om en måned eller to og igen må holde en pause, lyder det fra AaB-stjernen.

Søndag skal AaB gæste FC Nordsjælland, og det bliver altså uden Lucas Andersen. I midtugen skal nordjyderne spille pokalkamp mod Vejgaard, før de i næste runde tager imod Randers FC i Superligaen. 

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - AaB

Læs også:AaB må fortsat undvære stjerne

Læs også:AaB manglede hele syv spillere til lørdagens træning