Rafael Romo havde flere gode redninger, da Silkeborg søndag tabte 2-1 til FC Midtjylland.
Målmanden imponerede også Erik Sviatchenko, der til gengæld ikke mente, at det blev sværere at slå Silkeborg, end man havde forventet.
Læs også:Marcondes åbner sin målkonto i FCM-sejr over bundprop
- Nej, jeg sagde også før kampen, at det ville blive svært, men jeg synes godt nok, at vi dominerede efter de første fem-ti minutter, hvor vi lige skulle finde os selv. I anden halvleg er det et mirakel med deres keeper fra Venezuela. Han er virkelig, virkelig god i dag, udtaler han til TV3 Sport og tilføjer:
- Jeg sagde det også sidst mod OB, og det må være et eller andet med, at vi trykker på og gerne vil score nogle mål. Vi får kun to mål, men det er nok til en sejr, og den sidste gør selvfølgelig lidt ondt på os forsvarsspillere, men det er sgu ligemeget nu her. Det vigtigste er, at vi får tre point og ligger nummer et.
Læs også:Tilfreds FCM-træner: Var i kontrol langt hen ad vejen
Mesterskabsrivalerne fra FCK tabte omvendt 3-1 til Brøndby, og det glædede forsvarsspilleren.
- Det er klart. Når vi så, at Brøndby havde gjort det fortrinligt og havde taget tre point, havde vi et stykke professionelt arbejde, vi skulle gøre, og det var det, vi gjorde i dag.
Sviatchenko og co. har 29 point efter de første 12 spillerunder af Superligaen.
Læs også:Marcondes om første FCM-scoring: Der kommer flere herfra
Læs også:Bedst og værst: Marcondes-kasse og Alves-selvmål var nok for sløsede FCM
Læs også:Randers tromler videre: Fedt, at det går ud over AGF