Video : Tipsbladet
Superliga

Svensk angriber spøger fortsat i FC København

FC København har ikke opgivet at hente svensk angriber i Anderlecht.

I sommerens transfervindue blev FC København meldt interesserede i Anderlecht-angriberen Isaac Khiese Thelin, men svenskeren endte ikke i København, og i stedet hentede Ståle Solbakken og kompagni Nicklas Bendtner.

Nu er Nicklas Bendtner imidlertid fortid i FC København, og Superliga-klubben har genoptaget interessen i Isaac Khiese Thelin.

Læs også:FC Midtjylland giver dygtige forsvarsspillere løbepas

Det skriver både belgiske Het Laatste Nieuws og danske B.T.

Ifølge B.T. er handlen dog ikke tæt på, men FC København skulle både være åbne for en lejeaftale eller en permanent aftale. Til gengæld kan københavnerne ifølge avisen få svært ved at få råd til svenskeren, da de i sommer tog hul på næste års budget.

Læs også:Så nemt eller svært er forårs-programmet i Superligaen

Desuden skulle der også være interesse for Isaac Kiese Thelin fra både engelske Norwich og tyske Paderborn.

27-årige Isaac Kiese Thelin har spillet ti kampe for Anderlecht i den belgiske liga efteråret, men langt de fleste kampe har været som indskifter. Han har ikke scoret i ligaen for klubben, der er nummer ni i rækken efter 21 runder. 

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2020

Læs også:Randers-boss slår fast: Den helt store opgave er Saba Lobjanidze

Læs også:Brøndby-spiller er ikke et tema i tysk klub