Da Aramis Kouzine ankom til Aalborg i vinter, var det med fodboldtasken fuld af forhåbninger for fremtiden. Angriberen fik også en god start, scorede i sin første testkamp og spillede sig til en kontrakt i klubben. Men alt, hvad der kunne gå galt, gik galt derefter.
I en verden, hvor timing er kongen, har Kouzine været gennem et halvt år med lutter uheld. Først coronavirussen, der lammede dansk fodbold, netop som canadieren var kommet til Danmark efter et halvt år på tribunen i Ukraine.
AaB-skiftet skulle have kickstartet hans karriere. I stedet sad han pludselig alene i en fremmed by uden mulighed for at træne med sine holdkammerater.
- Jeg skrev under på kontrakten, og bogstavelig talt ti dage senere lukkede hele landet ned. Det stinker, siger Aramis Kouzine til tipsbladet.dk.
Det var ikke sjovt at være fanget i et land, han ikke kendte, og samtidig ikke være i stand til at gå på arbejde. I det store billede kunne det dog være værre. Det var faktisk værre, da Kouzine rejste fra college i USA til Kiev-holdet Obolon-Brovar.
- For at være ærlig: Jeg begyndte min professionelle karriere for to et halvt år siden i den andenbedste række i Ukraine. Efter hvad jeg oplevede der, har jeg været gennem langt værre situationer i min karriere og skullet træffe meget sværere beslutninger. Corona gjorde det selvfølgelig svært, men jeg var bare glad for at være i Danmark og tage skridtet fra Ukraine, siger Kouzine.
Slagtet til træning
Han var kun 19 år, da han forlod sit college i USA for at spille i Ukraine. Selv om hans far er ukrainer og opvokset i Sovjetunionen, talte Kouzine ikke selv sproget, og kulturen mindede ikke om noget, han kendte fra Canada og USA.
I Ukraine skulle han, stadig som teenager, stå på egne ben omme på den anden side af jorden. I det lys var nogle ensomme uger i velfærdsdanmark det rene barnemad.
Læs også:Får kun et halvt år i Aalborg: AaB siger farvel til angriber
- Det var et helt nyt land, et sprog, jeg ikke var vant til, en kultur, jeg ikke var vant til, og ærlig talt et niveau, jeg ikke var vant til, opsummerer Aramis Kouzine skifet til Ukraine.
- Mange spillere kæmper med selvtillid, især når de kommer til et nyt hold. Med alle de omstændigheder var det meget svært for mig. Men det endte med at hjælpe mig.
- Kulturen i Ukraine er meget anderledes end i Danmark. I Danmark er det mere afslappet. I Ukraine er alt ekstremt seriøst, og der er meget konkurrence til træning. I Danmark er man mere holdkammerater og prøver at arbejde sammen. I Ukraine er det hårdt, og man blev slagtet til træning; spillere bliver skadet hele tiden til træning. Der er høj intensitet og mange følelser. Det var det ord, der blev brugt hele.
Et svært farvel
De erfaringer tog Aramis Kouzine med sig, da han forlod Ukraine i sommer og kom til Aalborg. Han fik også brug for dem i den måneds tid, han ikke kunne træne med de holdkammerater, han dårlig nok havde lært at kende.
Netop som AaB-spillerne fik lov til at vende tilbage på træningsbanen, modtog Kouzine dårligt nyt. Hans farfar i Ukraine var død. På grund af de lukkede grænser kunne han hverken sige farvel eller være med til at begrave ham.
- Vi var meget tætte. Han boede i Ukraine, så da jeg boede der, holdt han øje med mig. Han hjalp mig så meget. Han var en klippe for mig. En solid base, jeg kunne vende mig mod for hjælp eller råd. Men jeg tror på, han er et bedre sted nu, siger Aramis Kouzine.
- Af alt, der er sket for mig, var det det sværeste at håndtere. Jeg tror på, at han altid er hos mig og holder øje med mig. Det giver mig ekstra motivation. Det var ham, jeg altid ringede til efter kampe, og han pressede mig til at blive bedre. Jeg vil slå igennem for hans skyld.
Det blev dog ikke i AaB, at Kouzine slog igennem. Han havde netop skrevet under på kontraktforlængelsen, så han kunne blive i klubben til sæsonafslutningen, da han blev skadet. Den ville i bedste fald holde ham ude til midten af juli, så han og AaB blev enige om, at han kunne rejse hjem med det samme.
Læs også:AaB bekræfter: Har forlænget kontrakterne med fire spillere
Det fuldendte et halvt år med mere uheld, end de fleste har i en hel karriere.
- Det er vanvittigt, så uheldigt det var. Men den slags sker. Sådan er livet. Jeg er fortrøstningsfuld for, at jeg kan komme stærkere og hurtigere tilbage, siger Aramis Kouzine.
- Men jeg kan ikke være ked af det. Skal jeg så bare sidde og græde, fordi mit ben gør ondt? Set i det store perspektiv er der mange, der har det værre. Jeg må tage tyren ved hornene og spørge mig selv: Hvordan kommer jeg tilbage? Jeg kan ikke sidde og have ondt af mig selv. Så kan jeg ikke slå igennem.
Helligdag hver anden uge
Selv om omstændighederne i Danmark ikke var gode ved Aramis Kouzine, var det mennesker han mødte, gode ved ham. Så hvis han selv kan vælge, finder han en ny klub her i landet, når han er færdig med sin genoptræning hjemme i Canada.
- Jeg har lært, at i hver anden uge er der en helligdag. Jeg forstår godt, hvorfor alle er så glade for at bo der, siger han med et grin.
- Jeg har haft det så godt i AaB. AaB kunne ikke have været en mere topklasse-organisation; de behandlede mig så godt på trods af det hele. Træneren, Jacob Friis, talte med mig hele tiden: "Bare rolig, bare sørg for, at du bliver klar.”
- Før det var jeg til prøvetræning i Fredericia, og der var folk også fantastiske. Jeg tror bare, jeg nyder dansk kultur og dansk fodbold, så jeg leder efter en klub i Danmark. Jeg tror stærkt på, at jeg er i stand til at spille på et Superliga-hold for eksempel på AaB's niveau. Det ville jeg have bevist, hvis jeg havde holdt mig skadesfri.
- Men jeg ved også, at virkeligheden er, at man ikke altid får, hvad man vil have, så hvis et tophold i 1. division henvender sig, er jeg også åben. Men mit mål er at blive i Danmark. Jeg føler ikke, jeg har vist alt, hvad jeg kan. Der er stadig unfinished business.
Læs også:AaB-træner: Alle spillere med kontraktudløb forlænger
Læs også:AaB's nye sportschef har sat jagten ind på en ny angriber
Læs også:AaB plaget af skader: Flere folk misser testkamp
